Den samlede økonomi i eurozonen stod næsten helt stille fra første til andet kvartal.

I andet kvartal endte væksten på 0,1 procent, viser tal fra EU's statistikkontor, Eurostat.

Det er den laveste vækst i de seneste seks kvartaler. I første kvartal i 2025 lød væksten på 0,6 procent.

Den lave vækst i andet kvartal skal dog ses i lyset af en solid vækst i første kvartal. Det mener Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank.

I første kvartal var der stor aktivitet hos særligt eksportvirksomheder, som gerne ville have sendt varer afsted til USA, inden der blev lagt told på, forklarer han.

- Overordnet set er der ikke den store dramatik i tallene. Det er dog endnu en påmindelse om, at selv om der langtfra er tale om en krise i europæisk økonomi, så hænger økonomien godt og grundigt fast i slæbesporet, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

Eurozonen dækker over de lande, som bruger euro som valuta.

I de kommende år er der overordnet to ting, som vil trække i hver sin retning for den europæiske vækst, påpeger Søren Kristensen.

Store investeringer blandt andet på forsvarssiden kan være med til at få væksten til at stige. Omvendt kan amerikansk told trække tempo ud af økonomien.

Søndag aften blev en overordnet handelsaftale mellem EU og USA offentliggjort. Aftalen indebærer en told på 15 procent på europæiske varer i USA, mens EU ikke lægger told på amerikanske varer.

Aftalen skaber en smule klarhed for europæiske virksomheder, og det kan i sig selv påvirke økonomien positivt, mener Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Selv om told på 15 procent isoleret set vil være med til at trække væksten ned, så kan selve klarheden ved en aftale være med til at stimulere investeringsaktiviteten og trække erhvervstilliden op, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

EUs aftale med USA om at stoppe handelskrigen har fået den franske regering op i omdrejninger for i sidste øjeblik at få champagne og andre vine undtaget fra den straftold på 15 procent, som træder i kraft i USA 1. juli.

Aftalen blev indgået 27. juli i Skotland, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USAs præsident Donald Trump var til stede.

Det er dog stadig stor uklarhed om, hvilke varer og produkter der undtages fra den generelle straftold på europæiske varer.

EU fastholder, at man fortsat diskuterer med USA, blandt andet om alkoholske drikke. USA holder omvendt fast på, at der ikke bliver tale om undtagelser for vin og spiritus, herunder champagne, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Mangemilliardær presser på

Kilder i det franske finansministerium bekræfter over for avisen, at Frankrig forsøger at få alle alkoholiske drikke undtaget straftolden.

Omkring en tredjedel af den franske alkoholeksport går til USA. Frankrig eksporterede i alt i 2024 for 12,1 milliarder euro (90,3 milliarder kroner) alkoholske drikke. Omkring to tredjedele var vin, resten spiritus – med cognac som den største andel.

Italien støtter som EUs næststørste eksportør af alkoholiske drikke at få en undtagelse igennem. Italien eksportede i 2024 alkohol for seks milliarder euro.

Den franske mangemilliardær og ejer af luksusvaregruppen LVMH, Bernard Arnault, har selv forsøgt at presse såvel Trumps regering som EU-Kommissionen. LVMH ejer blandt andre verdens største cognacproducent Moët Hennessy. Arnault deltog i januar ved indsættelsen af Donald Trump som USAs præsident.

EU-Kommissionen oplyser, at der fredag - på dagen, hvor straftolden træder i kraft - vil blive fremlagt en fælles erklæring med de seneste detaljer.

Det burde være en kedelig begivenhed, der knap skulle registreres på den finansielle Richterskala.

Men når chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag aften dansk tid præsenterer ledelsens rentebeslutning, vil han have både den politiske og finansielle verdens fulde opmærksomhed.

For lidt længere nede ad gaden i Washington sidder den amerikanske præsident, Donald Trump, der hader Powell af et godt hjerte. Powell vil nemlig ikke bøje knæet og sætte renten ned, som Trump kræver. Han er efterhånden den eneste person i Washington, der vover at sige nej til Trumps krav.

Renten bliver ikke sat ned onsdag.

For så ville centralbankens medlemmer i disse dage have travlt med at »lække« ledetråde, der kunne styre de finansielle markeder i den retning. Men meget vil afhænge af, hvad der står i rentemeddelelsen, og hvad Powell siger på det efterfølgende pressemøde.

Vil døren blive åbnet på vid gab for en rentenedsættelse i september? Eller vil Powell og de andre i rentekomiteen fortsætte med at holde kortene tæt ind til kroppen?

Blandede signaler fra økonomien

Der er ingen afgørende hjælp fra de økonomiske nøgletal. Jobvæksten er aftaget, men der er fortsat næsten otte millioner ledige stillinger i USA, og antallet af ledige er ikke steget nævneværdigt.

Der er synlig nervøsitet hos både virksomheder og husholdninger, og både privatforbruget og erhvervsinvesteringerne er da også holdt op med at vokse. Men endnu er et fald ikke synligt.

Boligmarkedet er nok den hårdest ramte sektor med færre bolighandler, let faldende boligpriser og et fald i boligbyggeriet.

Og så er inflationen let opadgående. Det er ikke kun Trumps toldmur, der presser priserne på importerede varer opad, men også den markante svækkelse af dollaren siden årsskiftet.

Intern uenighed bliver synlig

Der er stigende uenighed internt i Federal Reserve om, hvad der skal gøres.

Der er dem, der hurtigt vil i gang med at sætte renten ned. Argumentet er, at man skal være på forkant med udviklingen og ikke afvente en større afmatning i økonomien – også selvom man egentlig ikke forventer en større afmatning.

Det er Trumps »too-late Powell«-argument.

I denne lejr forventer man også, at eventuelle stigende priser fra toldmuren ikke vil give anledning til en ny runde af inflation, hvilket er det samme som at sige, at husholdningerne vil tabe købekraft – og dermed, at de vil købe færre varer og bidrage til en forbedring af handelsbalancen.

Denne gruppe anføres af de to direktionsmedlemmer Michelle Bowman og Christopher Waller, der åbent forsøger at køre sig i stilling som Powells efterfølger, når hans embedsperiode udløber til maj næste år. Et løfte om meget lavere renter er en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning. De to vil muligvis stemme for en rentenedsættelse på dette møde. 

Der er dem, der er meget afventende og gerne vil se, hvor meget toldmuren betyder for inflationen, før man sætter renten ned.

De forsigtige får rygvind fra, hvad der skete for et år siden, da centralbanken satte den officielle rente ned to gange fra september. Det så de finansielle markeder som et alt for tidligt træk, og den tiårige statsrente steg med et helt procentpoint til 4,75 procent, samtidig med at den officielle rente blev sat ned.

USA gik dermed fra, at den korte rente var markant højere end den lange rente, til at den lange rente var højest. Det er den lange rente, der bestemmer boligrenten i USA, da stort set alle boliglån er fastforrentede.

Og så er der dem i midten

Og så er der den store gruppe i midten.

Chefen for den regionale centralbank i San Francisco, Mary Daly, opsummerede i sidste uge centrumgruppens holdning: At man på et tidspunkt skal til at sætte renten yderligere ned, men at man endnu har pladsen til at foretage en gradvis og velovervejet ændring af kursen.

Det handler om at italesætte rentenedsættelsen. For hvis man bevæger sig hurtigt, signalerer man panik over en økonomisk afmatning, som aktiemarkedet overhovedet ikke kan få øje på.

Det kan få negative konsekvenser. Bevæger man sig omvendt for langsomt, risikerer man at bidrage til en økonomisk afmatning, som ikke er ønskelig.

Man finder også Powell selv i denne gruppe.

Trump fylder det meste

Alt dette bliver naturligvis kompliceret af Donald Trump. Præsidentens besættelse af rentenedsættelser betyder, at centralbanken kommer til at bevæge sig langsommere end ellers for at bevise, at man ikke ligger under for politisk pres.

Men Trumps angreb har behændigt bearbejdet den offentlige mening, så det er centralbanken og Jerome Powell, der står som skurken, hvis USA skulle falde ned i et større økonomisk tilbageslag som følge af Trumps politik.

Men Trump komplicerer også selv vejen mod lavere renter ved at insistere på, at alt er godt i amerikansk økonomi. 

For hvis alt er godt, og toldmuren giver en periode med stigende priser, hvorfor så ikke vente med at sætte renten ned? Powell og Co. er tvunget til at bruge argumentet, at de forventer en større afmatning, hvis renten hurtigt eller voldsomt skal sættes ned. Så bliver Trump også sur.

Dertil kommer de andre ting, som Trump har foretaget sig – som alle skaber inflation.

Den store finanspolitiske pakke er designet, så skattelettelserne rammer de amerikanske pengepunge, inden de voldsomme besparelser på især sundhed og fødevarehjælp sætter ind.

Deporteringen af tusindvis af illegale indvandrere, der primært indfanges på deres arbejdspladser, betyder, at stadigt flere arbejdsgivere akut mangler arbejdskraft. Det betyder højere lønninger, hvilket sådan set også er en del af formålet. Men hvem skal betale regningen?

Noget kan måske absorberes ved øget brug af robotter, men på den korte bane vil det give et omkostningspres – investeringer og højere lønninger – som må forventes at blive væltet over på forbrugerne.

Læg dertil, at Trump har annonceret et angreb på den nordamerikanske frihandelsaftale, der også skal erstattes af en toldmur. I midten af juli lagde Trump 17 procent told på tomater fra Mexico for at få gang i den amerikanske produktion. Trump har truet Mexico med en told på 30 procent og Canada med en told på 35 procent. Ingen ved rigtigt, hvilke varegrupper det skal omfatte.

Trump er allerede i gang med at hæve tolden på canadisk tømmer, hvilket – sammen med de andre forhøjede toldsatser – vil presse prisen på nybyggede huse op med adskillige tusinde dollar.

De finansielle markeder forventer, at renten bliver holdt uforandret på rentemødet i denne uge og hælder så til en rentenedsættelse i september og en gang til senere på året.

Efter handelsaftalen med EU blev dollaren markant styrket, fordi forventningerne til fremtidige amerikanske rentenedsættelser er reduceret.

Der venter nok endnu et markant vredesudbrud fra præsident Trump efter rentemødet. Men de finansielle markeder har valgt at ignorere det som baggrundsstøj. Indtil videre. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Novo Nordisk fortsætter onsdag med at falde, efter at aktien tirsdag lukkede med det største procentmæssige fald nogensinde.

Onsdag omkring klokken ti ligger Novo Nordisk i den nederste del af C25-indekset med et fald på over to procent.

Det markante kursfald tirsdag skete, efter at Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten for 2025. Da fondsbørsen i København lukkede tirsdag, var medicinalselskabet faldet 23,1 procent.

Tirsdag præsenterede Novo Nordisk også den person, som skal overtage posten som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Det bliver Maziar Mike Doustdar, der har arbejdet i Novo Nordisk i 33 år. Han overtager topposten 7. august.

Efter kursfaldet er Novo Nordisk ikke længere blandt de 50 mest værdifulde selskaber i verden.

Ifølge hjemmesiden companiesmarketcap.com indtager Novo Nordisk onsdag formiddag plads nummer 53 på listen over de mest værdifulde selskaber i verden.

Det danske medicinalselskab er blandt andet blevet overhalet af bilfabrikanten Toyota og teknologiselskabet IBM.

Novo Nordisk har i perioder været det mest værdifulde selskab i Europa. I dag er selskabet det ottendemest værdifulde overgået af Nestlé, Roche, Prosus, LVMH, Hermés, ASML og SAP.

Novo-aktiens nedtur har varet siden sommeren 2024, hvor aktien toppede. Siden er omkring to tredjedele af selskabets værdi blevet skåret af.

Novo Nordisk står over for en række udfordringer på særligt det amerikanske marked.

Tirsdagens nedjustering blev blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy, selv om midlet ikke længere er i mangel.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på.

I den første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev taget af mangellisten.

Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget altså fortsat sted, og det går ud over salget af Wegovy, lyder det.

Nu forventer Novo Nordisk, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 14 procent i 2025 mod tidligere forventede 13 til 21 procent.

/ritzau/

Onsdagens nedtur for Novo Nordisk ser ikke ud til at være helt overstået for nu.

Efter et par stille første minutter er Novo Nordisk-aktien klatret ned, og aktien ligger en halv time efter børsåbning 3,5 procent lavere, end den lukkede efter den historisk dårlige dag tirsdag.

Dermed lægger Novo Nordisk sig blandt bundskraberne af C25-indekset, der overordnet set falder med knap én procent.

Der er dog store udsving i Novo Nordisk-aktien, der den første time har været på en mindre rutsjebanetur.

Det sker efter en historisk dårlig tirsdag for Novo Nordisk, hvor aktien fik gedigne tæsk efter en markant nedjustering, der blev efterfulgt af udnævnelsen af den nye topchef, Maziar Mike Doustdar.

Nedjusteringen betyder, at Novo Nordisk nu forventer en salgsvækst på mellem otte og 14 procent mod tidligere 13 til 21 procent. Samtidig blev forventningerne til indtjeningsvæksten reduceret markant til mellem ti og 16 procent mod tidligere 16 til 24 procent.

Aktiemarkedets reaktion var brutal: Novo Nordisk-aktien blev sendt ned med 23,1 procent, og 465 milliarder kroner blev barberet af markedsværdien.

»Ved den her slags skuffelser er der bare kontant afregning ved kasse ét. Det er en hård medfart til en aktie, der i forvejen har haft det hårdt. Men det er også en ikke ubetydelig nedjustering, man kommer med,« fortalte investeringsstrateg i ArthaScope Lars Hytting til Berlingske tirsdag.

Dermed er Novo Nordisk-aktien nu tilbage på niveau med, hvor den var i marts 2022.

Både Zealand Pharma og Gubra, der begge arbejder med vægttabsmedicin, bliver sendt ned på børsen onsdag morgen.

Feltet i rødt

Det er dog ikke kun Novo Nordisk-aktien, der åbner onsdagen i rødt.

16 ud de 25 aktier i det danske eliteindeks C25 ligger nemlig lavere end ved børsåbning kl. 9.

Værst går det ud over Demant, der falder med fem procent. Tirsdag kom den italienske konkurrent Amplifon med regnskab, der bød på en nedjustering af indtjeningsforventningerne. Også GN Store Nord bliver onsdag sendt ned med to procent.

Mærsk-aktien bliver også sendt ned. Jyske Bank reducerede tirsdag deres kursmål, ligesom de ændrede deres købsanbefaling til en salgsanbefaling. 

I den modsatte ende ligger Royal Unibrew, Danske Bank og Carlsberg. De stiger mellem 0,7 og 0,9 procent.

Også den Google-ejede videotjeneste YouTube bliver snart forbudt for alle under 16 år i Australien, som fra begyndelsen af december indfører verdens største forbud mod sociale medier til børn og helt unge.

Teenagere vil fortsat kunne se YouTube-videofilm, men det bliver forbudt for dem at have en konto, så de selv kan lægge videofilm ud eller interagere – for eksempel skrive kommentarer – på platformen.

Forbuddet vil også ramme TikTok, Instagram, Facebook, X og Snapchat.

Alle skal deaktivere eksisterende konti og forhindre, at nye konti kan oprettes, ligesom alle mulige bagveje skal lukkes.

Google har protesteret voldsomt mod forbuddet og hævder, at YouTube »ikke er et socialt medie«. Internetgiganten, som i januar-marts i år hentede 10,8 procent af hele sin omsætning fra salg af annoncer på YouTube, nemlig 10,5 milliarder dollar, mener, at videotjenesten »giver fordele og værdi for yngre australiere«.

Loven blev vedtaget af det australske parlament i 2025, men har hidtil ikke omfattet YouTube. YouTube kom med, efter at undersøgelser har vist, at YouTube er den oftest citerede platform, hvor børn møder skadeligt indhold.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har 37 procent af de mindreårige omtalt skadeligt indhold på YouTube i undersøgelsen.

Der vanker bøder på op til 50 millioner australske dollar (210 millioner kroner) for at overtræde forbuddet.

»Vi kan patruljere over for hajerne«

»Vi kan ikke kontrollere havet, men vi kan patruljere over for hajerne, og det er derfor, at vi ikke vil skræmmes over juridiske trusler, når dette handler om en ægte kamp for, at australske børn har det godt,« fastslår Australiens kommunikationsminister, Anika Wells, på et pressemøde.

Ifølge YouTube anvender næsten tre fjerdedele af alle australiere på 13-15 år YouTube.

Det australske forbud følges med stor interesse verden over. Norge har meddelt, at der kommer et tilsvarende forbud, og i Storbritannien arbejder politikerne også på noget lignende.

En talsmand for YouTube siger, at man nu vil »overveje næste skridt«, men »fortsætte drøftelserne« med den australske regering.

Australske medier har forleden skrevet, at Google har truet med at sagsøge regeringen, hvis YouTube indgår i forbuddet. Det sker, med henvisning til at det vil begrænse den politiske frihed.

Australien har tidligere haft store opgør med Google. I 2021 truede Google med at lukke for en række af sine tjenester i landet op til indførelsen af en ny lov, der pålægger blandt andre Google at betale for indhold fra lokale medier, som vises i Googles søgeresultater.

YouTube blev åbnet i 2005. Google købte videotjenesten i 2006 for omkring ti milliarder kroner.

DRs store, årlige analyse »Medieudviklingen« viser, at 55,4 procent af alle danskere fra tre år og opefter bruger YouTube hver uge. Det gør YouTube til Danmarks største streamingtjeneste foran DRTV med 38,9 procent og Netflix med 32,3 procent.

Asger Aamund, stifteren af Bavarian Nordic, er mildt sagt rystet over bestyrelsen i medicinalkoncernen.

Mandages bud fra de to kapitalfonde Nordic Capital og Permiras er hovedrystende lavt, men det er særligt bestyrelsen, som Aamund går efter.

Ifølge ham er det chokerende, at storaktionæren ATP ikke er blevet spurgt og hurtigt afviste det 19 milliarder kroner store bud, og han tror ikke, at de to fonde har nogen muligheder for at lykkes med deres plan om at overtage selskabet, som Aamund stiftede i 1992, og som han frem til 2014 var formand for.

»Bestyrelsen har sat sig over i et hjørne ved at sige ja til et fuldstændigt latterligt tilbud, som hører til i spøg og skæmt-afdelingen,« siger Aamund.

Han er helt sikker på, at det ikke lykkes at overtale de forholdsvis mange private investorer, der sidder på helt op mod 30 procent af aktiekapitalen.

»Nu sidder bestyrelsen i store vanskeligheder, fordi ikke bare de store aktionærer er imod, men også de 110.000 mindre aktionærer. Det her bud har ikke en kinamands chance for at blive godkendt,« siger Aamund.

Asger Aamund var oprindeligt storaktionær i selskabet, men solgte hovedparten af sine aktier i 2015. I dag sidder han med aktier for 30-40 millioner kroner, fortæller han.

Mangler viden om købstilbud

Ifølge ham er det gået galt for bestyrelsen i Bavarian Nordic, fordi den mangler kompetencer, når det handler om den type købstilbud, som Nordic Capital og Permira mandag sendte til fondsbørsen.

»Bestyrelsen har været for nemme at overtale. Når man ikke er vant til den slags, ender man typisk med at blive pisket rundt i manegen. Der sidder kompetente mennesker i bestyrelsen, men de har vaccinekompetencer, og ikke kompetencer i at lede børsnoterede selskaber. Man kan tydeligt mærke, at de er meget på glatis, og at de nu har dummet sig utroligt meget i den her proces,« siger Aamund.

Han er særlig rystet over, at ATP med det samme går ud og afviser buddet, efter at bestyrelsen ikke har testet det med pensionskassen, inden buddet blev offentligt.

»Man spørger sine større aktionærer, når sådan noget sker. Her opfører bestyrelsen i Bavarian Nordic sig, som om det er dem, der ejer selskabet. Det er typisk dilettanter, som gør det,« siger Aamund.

Erhvervsmanden mener ikke, at Bavarians bestyrelse grundlæggende har forstået sin rolle.

»En professionel bestyrelse skal være meget bevidst om, at den er stedfortræder for aktionærerne, og den skal varetage deres interesse. Det kan man kun gøre, hvis man spørger de større aktionærer. Det er standardprocedure ved virksomhedsoverdragelser, og ATP har ikke fortjent at blive holdt udenfor,« siger Aamund.

Bankers vurdering er ligegyldig

Bestyrelsen har hyret de to investeringsbanker Citi og Nordea, som har udarbejdet rapporter, der har beregnet en rimelig pris. De er begge kommet frem til, at de 235 kroner pr. aktie, som Nordic Capital og Permira har budt, er et rimeligt niveau.

Men det giver Aamund ikke meget for. Han peger på, at Citi og Nordea også meget gerne vil være rådgivere, når virksomheden skal sælges, og det kan være særligt lukrativt for dem.

»Investeringsbankerne ønsker, at selskaberne skal sælges. De vil gøre det nemt, og derfor skal prisen være lav. Man skal jo huske på, at de to banker får en pæn promille af salgsbeløbet og står foran at tjene store tocifrede millionbeløb. Derfor er de ligeglade med, om kursen er 235 eller 305,« siger Aamund.

Han er ikke optimistisk med hensyn til et andet og bedre bud på selskabet.

»Man burde sælge til en større farmakoncern, som kunne få synergier ud af det. Men jeg tror ikke, de vil have det, fordi Bavarian Nordic ikke har den innovationsmuskel, som de ønsker. Bavarian har været gode til at administrere det, som de har købt, men de er ikke kommet med noget, som de har udviklet fra bunden,« siger Aamund.

Selskabets kerneforretning er vacciner mod koppevirus, som har været relativt stabilt. Men Bavarian Nordic har også kastet sig ud i storstilede og risikable udviklingseventyr, som for det meste er endt med at blive stoppet. Det har betydet, at en række tidligere store kapitaludvidelser er tabt og endt uden afkast til aktionærerne.

Bavarian Nordic har ikke ønsket at kommentere Asger Aamunds udtalelser.

Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik! 

Den store nedjustering og udpegelsen af Mike Doustdar som ny topchef i Novo Nordisk får de store finanshuse Morgan Stanley og Jefferies til at skrue kraftigt ned for troen på den danske medicinalgigant.

»Vi er overraskede over udnævnelsen af Mike Doustdar som ceo, hvor reaktionen antyder, at en ekstern kandidat ville være at foretrække,« konstaterer analytiker Benjamin Jackson fra Jefferies ifølge Finans.

Novo Nordisk-aktien faldt tirsdag med mere end 23 procent.

Morgan Stanley ser nedjusteringen som værre end frygtet og »forventer plads til nedskæringer på et godt stykke ind i tocifrede procentsatser«.

Status på markederne

Dagens vigtige

Novo Nordisks nye topchef i historisk knibe – nu venter alle på hans løsninger. Novo Nordisks nye topchef, Maziar Mike Doustdar, overtager ledelsen af selskabet på et af de mest kaotiske tidspunkter i selskabets historie. Ét problem overskygger dem alle, skriver Berlingske.

**

EU modsiger Trump i stor handelsaftale. Europa-Kommissionen afviser væsentlige dele af Det Hvide Hus' udlægning af handelsaftalen, som søndag blev indgået mellem EU og USA for at standse en handelskrig, men hvor USA lægger 15 procent straftold på varer fra EU. Blandt andet afvises en aftale om massive våbenkøb og trecifrede milliardinvesteringer i USA, skriver Politiken. 

»Udlægningen af aftalen er på visse punkter så forskellig, at man skulle tro, at det slet ikke er den samme aftale, der er omtalt«, siger seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere chef for handelspolitik i Udenrigsministeriet Svend Roed Nielsen.

**

Novo-nedtur rammer privatøkonomien. Mange danskere fik tirsdag klare beviser på, hvor vigtigt det er at sprede investeringerne, da Novo Nordisk-aktien styrtdykkede med mere end 23 procent.

»Der vil være nogen, der må sige: Så røg den nye bil eller en stor del af pensionsopsparingen,« konstaterer Jeanette Kølbek, der er privatøkonom og formueekspert hos Nykredit, til Jyllands-Posten. Omkring hver femte private investor i Danmark ejer Novo-aktier, der nu er på den laveste kurs i tre år.

**

Lettere at blive boligejer i størstedelen af landet. I 80 af Danmarks 98 kommuner har højere løn, større fradrag og faldende renter gjort det lettere at blive boligejer, hvis man er en klassisk familie med to forældre, to børn og en bil. Beregninger fra Realkredit Danmark viser ifølge Jyllands-Posten, at det gælder byer som Vejle, Herning og Skanderborg – men faktisk i hele Jylland, på Fyn og på store dele af Sjælland. Kun i 18 kommuner i hovedstaden er det blevet sværere at blive boligejer.

**

Tre afgørende dage venter i USA. Investorerne på de amerikanske børser gør sig klar til tre afgørende dage, hvor økonomiske data, store regnskaber og nyt om handelskrigen kan sætte tonen for, hvordan resten af året udvikler sig, skriver Financial Times. 

Ugen »kan vise sig at blive den mest afgørende i år«, siger analytiker Mike O'Rourke fra Jones Trading. Onsdag kommer tal for USAs økonomi i 2. kvartal, og nationalbanken forholder sig til renterne. Fredag kommer jobrapporten for juli. Microsoft, Facebook, Apple og Amazon aflægger alle regnskaber onsdag og torsdag. Imens forhandler USA og Kina om straftold.

God onsdag!

Den 29. juli blev en historisk dag for Novo Nordisk-aktien.

Desværre er det ikke en af dem, man husker tilbage på med glæde. For med et kursfald på 23 procent endte det med at blive en historisk tirsdag, hvor Novo Nordisk-aktien tog det største fald på en enkelt dag nogensinde.

Men selvom det blev en historisk dag, er det langtfra første gang, at Novo Nordisk-aktien tager et gedigent hug.

Berlingske har gennemgået de største fald i Novo Nordisk-aktiens historie, så længe der kan findes pålidelige data.

Her er – ud over dagens fald – de fem værste dage for Novo Nordisk-aktien nogensinde.

10. april 2002: Nedjustering af forventningerne

Markedsværdi ved dagens start: 120,4 milliarder kroner.

Tab Novo Nordisk: -21,4 procent.

Tab C25: -3,6 procent.

Det næststørste fald i Novo Nordisk-aktiens historie skal findes 10. april 2002. Men selvom det er 23 år siden, kan der stadig drages ligheder til i dag,

For på denne dag nedjusterede Novo Nordisk også forventningerne til årets resultat i forbindelse med præsentationen af resultatet for første kvartal.

Omsætningen landede på 5,4 milliarder kroner, hvilket var langt under både investorernes og analytikernes forventninger.

Investorernes dom var nådesløs: Novo-aktien styrtdykkede med 21,4 procent. Det dengang største fald på en enkelt handelsdag.

Et fald på mere end 21 procent dengang betød, at der røg 25 milliarder kroner af markedsværdien. Det var dengang. I dag er 25 milliarder kroner ingenting for Novo Nordisk.

20. december 2024: Skuffende resultater fra CagriSema

Markedsværdi ved dagens start: 3.318,4 milliarder kroner.

Tab Novo Nordisk: -20,7 procent.

Tab C25: -11,2 procent.

Det var længe ventet. Kort før jul sidste år offentliggjorde Novo Nordisk data for det nye helt store fedmehåb, CagriSema.

Men investorerne fik ikke den julegave, de havde håbet på. I stedet blev det til kul for Novo Nordisk-aktionærerne.

Selvom forsøgsdeltagere i gennemsnit tabte 22,7 procent af deres kropsvægt over 68 uger, var det under Novos egen målsætning på 25 procent, som selskabet havde meldt ud blot en måned tidligere. Den umiddelbart lille forskel blev opfattet som ekstremt markant i et marked, hvor forventningerne var skruet helt op.

Investorerne reagerede prompte. Med et kursfald på 20,7 procent blev det på det tidspunkt den næstværste dag for Novo Nordisk-aktien nogensinde.

28. oktober 2016: Nedjustering blev en spand koldt vand i hovedet

Markedsværdi ved dagens start: 712,2 milliarder kroner.

Tab Novo Nordisk: -15,5 procent.

Tab C25: -4,3 procent.

I slutningen af oktober 2016 måtte Novo Nordisk servere en bitter pille til aktiemarkedet. Som om det ikke var nok, at forventningerne for 2016 og 2017 måtte nedjusteres, så blev de langsigtede vækstmål også halveret. Det sendte chokbølger gennem aktiemarkedet.

Særligt presset på insulinpriserne i USA blev et afgørende vendepunkt. Store rabatter til forsikringsselskaber og apoteksadministratorer gjorde et betydeligt indhug i Novos overskud og indtjeningsmarginer på produkter som NovoLog og Mix 70/30. Resultatet var et fald i salget og svækkede fremtidsudsigter.

Budskabet var krystalklart: Novo Nordisk kunne ikke længere forvente tocifret vækst. I stedet blev vækstambitionen for kerneforretningen nedjusteret til beskedne fem procent om året. Aktien styrtdykkede 15 procent på en dag, og nyheden blev modtaget som begyndelsen på en ny, mere afdæmpet æra for det også dengang højt værdsatte selskab.

22. juli 2002: Forskningsstop efterfulgte hård nedjustering

Markedsværdi ved dagens start: 75,0 milliarder kroner.

Tab Novo Nordisk: -13,9 procent.

Tab C25: -5,6 procent.

Blot få måneder efter nedslagtningen i april, fik Novo endnu en gang nyrehug. Denne gang drejede det sig om det lovende insulinmiddel til behandling af type 2-diabetes med dobbelt virkning, præparatet, NN622.

Midlet var udviklet til både at regulere blodsukker og hæmme skadelige fedtstoffer i blodet – men udviklingen blev pludselig standset.

Årsagen var fund af blæretumorer hos rotter og mus under langvarige forsøg med stoffet. Selvom der var tale om prækliniske data, reagerede markedet kraftigt på nyheden. Novo Nordisk mistede næsten 14 procent af markedsværdien på én dag.

3. april 2009: Store forhåbninger blev til stor skuffelse

Markedsværdi ved dagens start: 176,3 milliarder kroner.

Tab Novo Nordisk: -13,7 procent.

Tab C25: -3,2 procent.

Store forhåbninger blev afløst af skuffelse i april 2009. Der var nemlig rigtig dårligt nyt om Novos kommende diabetessatsning Victoza. Lægemidlet blev forsinket et år – og hvad værre var – det tydede på, at det kommercielle potentiale var blevet mere end halveret.

Det var amerikanske eksperter, der mistænkte, at midlet var med til at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen på forsøgsrotter, hvilket fluks fik en række analytikere til at halvere deres vurdering af Victozas salgspotentiale.

Det resulterede i en omgående nedslagtning af Novos aktiekurs. På en dag styrtdykkede aktien med 13,7 procent.

Kursfaldet betød dermed, at Novos aktionærer på en dag mistede 18,2 milliarder kroner.

Nicoline Manzano er researcher på Berlingske, og Rasmus Lolk Christensen er finansjournalist.

Nyheden om, at Novo Nordisk på kun to og en halv måned fik fundet navnet på sin nye topchef, ville i sig selv have ryddet alle forsider på danske og internationale erhvervsmedier. 

Novo Nordisk er en af dansk erhvervshistories mest succesfulde virksomheder, selvom positionen som Europas mest værdifulde virksomhed er forsvundet som dug fra stolen.

Værdien af virksomheden er faldet med knap to tredjedele under de markante kursfald, siden toppen blev nået i juni 2024. Kursfaldene blev endnu mere dramatiske, da en ny voldsom nedjustering af forventningerne til resten af 2025 barberede over en femtedel af selskabets værdi tirsdag – kort før annonceringen af navnet på virksomhedens nye topchef.

Nyheden hos Financial Times og The Wall Street Journal tirsdag var nedjusteringen – ikke navnet på Novo Nordisks nye topchef. 

Maziar Mike Doustdar er så navnet på ham, der skal afløse Lars Fruergaard som topchef i Novo Nordisk. 

Første topchef med udenlandsk pas

Det er selvfølgelig en selvstændig historie, at Novo Nordisk i sin moderne kongerække af markante topchefer nu får sin første topchef med et udenlandsk pas. 

Mike Doustdar er født i Iran, men familien flygtede fra det iranske præstestyre efter revolutionen i 1979, og derfor voksede han op i Østrig.

Kongerækken i toppen af Novo Nordisk forbliver Mads Øvlisen, der placerede Novo Nordisk som verdens førende virksomhed i kampen mod diabetes, Lars Rebien Sørensen og Lars Fruergaard Jørgensen. De har alle tre sat kæmpestore aftryk på virksomheden hver på deres måde, men det er Rebien, som i dag har magten som formand for ejerfonden.

Mike Doustdar, som er 55 år, skal altså vandre i nogle meget, meget store sko fra mennesker, som, på trods af at virksomhedens produkter er temmelig nørdede, har været nogle profiler, som de fleste danskere vidste, hvem var. 

Man skal ikke gøre Mike Doustdars oprindelse til en alt for stor sag, selvom det nok skal udløse en vis vemod her og der, at ingen dansker var anset for kvalificeret til jobbet. 

Et andet klenodie, A.P. Møller - Mærsk, har schweizeren Vincent Clerc som topchef. 

Der er Lars Rebien Sørensens fingeraftryk alle steder på beslutningen om at udpege Mike Doustdar. Det var Lars Rebien, som reelt fyrede Fruergaard, og derfor er det utænkeligt, at han ikke også har nikket til afløseren, hvis han ikke selv direkte har foreslået ham.

Det var usædvanligt, at topchefen i Novo Nordisk blev fyret. Ikke mindst fordi Lars Fruergaard Jørgensen efter fyringen slog fast, at det ikke var bestyrelsens beslutning af fyre ham. I Novo Nordisk er der desuden tradition for at have afløseren klar, når man skifter topchef. Fyringer er noget rod.

Når bestyrelsen i Novo Nordisk med Lars Rebien som observatør nu udpeger koncerndirektøren med ansvar for de internationale aktiviteter og dermed en person, som har været på Lars Fruergaards hold, kan man ikke tale om egentlig nye kræfter i toppen af Novo Nordisk. 

Mike Doustdar har siddet i koncerndirektionen i ti år, senest med ansvar for alle andre markeder end det helt vitale amerikanske marked, hvor Novo Nordisk kæmper for at klare sig i konkurrencen med Eli Lilly og ildevarslende kopier af sin succesfulde fedmemedicin Wegowy og Ozempic.

Rebien har mistet tilliden til Fruergaard

Det lignede ikke bare et oprør fra ejerkredsen, da Lars Rebien i maj fik Lars Fruergaard fyret. Det lignede også et personligt opgør. At vælge Mike Doustdar sender et klart signal om, at det også i virkeligheden handlede om, at Lars Rebien ikke havde tillid til personen Lars Fruergaard til at lede Novo Nordisk.

Man må bare håbe, at Novo Nordisk og Lars Rebien Sørensen har valgt rigtigt. Det er sådan set umuligt at sige, om Mike Doustdar er den rigtige til at stå i spidsen for Novo Nordisk eller ej, for man skal næsten sidde i direktionen eller sidde i hans team for at kunne bedømme hans evner.

Mike Doustdar er temmelig ukendt uden for Novo Nordisk, hvilket er forståeligt, da han startede som receptionist i Novo Nordisks kontor i Wien for 33 år siden og aldrig har været uden for Novo Nordisk.

Det er svært at opdrive en moderne topchef med mindre formel uddannelse end Doustdar. Mike Doustdar har en BA i marketing fra et privat universitet i Wien, og så har han været på Harvard Business School på et ledelseskursus for 12 år siden. Det er alt, hvad man kan finde om uddannelse.

Eksekverer i stedet for at gå i skole

Hvis det er fortællingen om Doustdar som topchef, at han eksekverer frem for at sidde på skolebænken eller filosofere, så kan det blive velgørende for Novo Nordisk. Lars Rebien vil gerne have en topchef, som eksekverer. Der er med andre ord ingen grund til uddannelsessnobberi, selvom Novo Nordisk er en forskningstung virksomhed med dybe relationer til de bedste medicinske forskningsmiljøer i Danmark. 

Novo Nordisk er desuden en dybt professionel virksomhed, som ved, at en ny topchef skal have de bedste vilkår for at klare opgaven.

Det er ikke nogen tilfældighed at annoncere den markante nedjustering for 2025, samtidig med at navnet på den nye topchef meldes ud. Her ligger ikke en påstand om, at nedjusteringen ikke er reel.

Novo Nordisk har tydeligvis sovet i timen i forhold til truslen fra kopimedicin på det amerikanske marked og har tydeligvis også undervurderet konkurrencen fra konkurrenter som amerikanske Eli Lilly. 

Novo Nordisk har både selv og via sin ejer, Novo Nordisk Fonden, satset et trecifret milliardbeløb på at have kapaciteten til vækst. De enorme investeringer kan vise sig at have været forkerte, hvis Novo Nordisk ikke kan opretholde sit momentum. Der er meget på spil for den nye topchef.

Hvis det var Mike Doustdar, der som sin første embedshandling skulle foretage en dyb nedjustering og eje et kursfald på over 20 procent, ville det være en elendig start. 

Nu kan han starte med at leve op til nogle forventninger, som er mere realistiske, og han kan, hvis han og hans team magter det, måske ligefrem forsøge at overraske positivt i 2026.

Hvem er formand for Novo Nordisk om et år?

Ledelseskrisen i Novo Nordisk er imidlertid slet ikke slut, fordi Novo Nordisk har fået ny topchef.

Oprøret fra ejerfonden og Lars Rebien Sørensen, som reelt tvang Novo Nordisks bestyrelse til at fyre Lars Fruergaard rejser spørgsmålet, hvem der egentlig bestemmer i virksomheden. Formanden er den tidligere topchef i den norske energigigant Equinor Helge Lund. 

Hedder formanden for Novo Nordisk stadig Helge Lund, når virksomheden næste år afholder sin generalforsamling? Det er i grunden et godt spørgsmål, for Helge Lund ser noget forslået ud. 

Og så har vi endnu ikke berørt alle de potentielle trusler, som også er rettet mod en stor virksomhed som Novo Nordisk med enorme aktiviteter på det amerikanske marked. 

Novo Nordisk har investeret massivt i USA for at skalere sin produktion, men er stadig en europæisk virksomhed, som kan påkalde sig præsident Trumps og de amerikanske sundhedsmyndigheders vrede. Også en joker for Novo Nordisk, når man ser ind i resten af 2025 og de kommende år.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator