Elon Musks gigantiske lønpakke som topchef for det modvindsramte Tesla står til at blive ændret.

Teslas bestyrelse har ifølge Financial Times nedsat en særlig komité, som skal se på den kontroversielle rigmands løn, som to gange er blevet underkendt af en amerikansk domstol.

Komiteen består kun af to personer: bestyrelsesformand Robyn Denholm og bestyrelsesmedlem Kathleen Wilson-Thompson, der er tidligere personalechef i apotekskoncernen Walgreens Boots Alliance. De skal både se på lønpakken og finde ud af, om Tesla på anden vis kan kompensere Elon Musk for hans tidligere arbejde, hvis Tesla ikke vinder appelsagen, som skal for delstaten Delawares højesteret senere i år.

Den rekordstore lønpakke på 56 milliarder dollar (372,5 milliarder kroner) er grundlaget for Elon Musks formue. Han er verdens rigeste mand og ejer selv lige over 20 procent af Tesla, når aktieoptionerne regnes med – uden dem ejer han 13 procent.

Tesla var indtil sidste år verdens største elbilproducent, men har oplevet voldsomme fald i salget, efter at Elon Musk engagerede sig politisk med Donald Trump og stod i spidsen for at skære ned på udgifterne i den amerikanske stat i det såkaldte Department of Government Efficiency (DOGE).

En domstol slog i december 2024 igen fast, at Elon Musk ikke var berettiget til lønpakken, selvom 72 procent af Teslas aktionærer i juni 2024 stemte for at tildele ham den igen oven på den første dom fra januar 2024.

Af dommen fremgik, at Teslas bestyrelse er under for stærk indflydelse af Elon Musk, som kontrollerede lønforhandlingerne. De handlede »som en overlegen herres ydmyge tjenere«, står der i dommen.

Har truet med at gå

Elon Musk har tidligere truet med at forlade Tesla, som han er medstifter af, medmindre han får større kontrol over selskabet. I april meldte han oven på de seneste styrtdykkende salgstal ud, at han vil bruge »langt mere af sin tid hos Tesla«.

I januar-marts var Teslas globale salg det laveste i tre år, selvom elbilsalget stiger og stiger på de vigtigste markeder. I europæiske lande faldt Tesla-salget i april med ofte langt mere end 50 procent i mange af de største lande, i Danmark med 67,2 procent og i Sverige med hele 80,7 procent.

Tesla har ladet forstå, at årets generalforsamling, der normalt holdes i maj eller juni, kan blive forsinket. Det vil give lønkomiteen mere tid til at finde en løsning.

Lønpakken kom på plads i 2018 og gav blandt andet Elon Musk en option på 304 millioner aktier, som ved den første dom i januar 2024 var 56 milliarder dollar værd.

Siden steg Teslas aktiekurs efter Trumps magtovertagelse og Musks tætte forbindelse til ham, så aktierne i december 2024 nåede en værdi af 146 milliarder dollar. Nu er kursen faldet, men den ligger dog stadig højere, således at aktieoptionen i dag er 98 milliarder dollar værd.

Tidligere i maj var der forlydender om, at Teslas bestyrelse arbejdede på at finde en ny topchef for Tesla i stedet for Elon Musk. Det afviste Elon Musk aggressivt, og siden afviste også Teslas bestyrelse, at det skulle være tilfældet.

En ny lønpakke til Elon Musk vil høre under lovgivningen i delstaten Texas. Tesla flyttede nemlig i 2024 sin registrering som virksomhed fra Delaware til Texas i protest mod domstolens afgørelse.

Om ikke så længe kan de første kinesiske robottaxier – altså selvkørende biler uden chauffør – køre rundt i Europa.

Det er Kinas svar på Google, Baidu, der har søgt om tilladelse til at sende sine førerløse biler ud på vejene i Schweiz og Tyrkiet, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Apollo Go hedder Baidus selskab, der er Kinas største af sin slags, og som inden udgangen af 2025 håber at kunne afprøve robottaxierne i Schweiz, hvor man også vil etablere kontor.

Ifølge avisens oplysninger vil den schweiziske afprøvning ske i samarbejde med landets postvæsen, Die Schweizerische Post.

Baidus førerløse taxier triller allerede rundt i ti byer i Kina og har desuden en mindre forretning i Hongkong. I marts annoncerede Baidu, at man ville indsætte 100 selvkørende taxier i Dubai.

Apollo Gos biler kørte i oktober-december 2024 i alt 1,1 million ture, hvilket var 36 procent flere end året før på samme tid.

Kinesiske busser ruller allerede

I Europa er flere andre kinesiske selskaber allerede i gang med eller tæt på at komme i gang med at afprøve selvkørende taxier og busser.

WeRide, der har base i Guangzhou, kører lige nu med førerløse busser i Valence i Frankrig og ved Zürichs lufthavn i Schweiz, mens Pony.ai netop har fået tilladelse til at afprøve sine førerløse taxier i Luxembourg.

Kørselstjenesten Uber har samtidig i 2025 indgået aftale med både WeRide, Pony.ai og Momenta om at lade deres biler uden nogen bag rattet indgå i udbuddet i Europa og Mellemøsten.

I USA forbød Joe Bidens regering kinesisk software i biler af sikkerhedsgrunde, fordi den kunne anvendes til at udspionere bilernes brugere.

Samtidig er Hesai, der er Kinas største producent af de såkaldte LiDAR-lasersensorer, som ofte anvendes i selvkørende taxier, blevet sat på USAs sorte liste for at have forbindelser til det kinesiske militær – en beskyldning, som Hesai afviser.

Kina er langt fremme med udviklingen og afprøvningen af førerløse taxier. Investeringsbanken Goldman Sachs vurderede tidligere i maj, at der vil køre en halv million af dem rundt i de større kinesiske byer i 2030.

Ifølge det kinesiske Ministerium for Offentlig Sikkerhed er der lige nu givet tilladelse til brug af førerløse biler, herunder robottaxier, på 32.000 kilometer veje i omkring 20 kinesiske byer.

Præsident Donald Trump er i denne uge på rundtur i Mellemøsten, hvor han forhandler om at få verdens rigeste oliestater til at investere i USA. Hans familievirksomheder og nære medarbejdere har ikke været sene til at sikre sig gode aftaler i hele regionen.

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, tre af landene på præsidentens rute, er kendt for deres positive forhold til Trump Inc.

I det forløbne år er der blevet opført Trump-hoteller i Dubai, Jeddah og Saudi-Arabien, og i april indviede en entreprenør en Trump-inspireret luksus-golfklub i et statsfinansieret projekt i Qatar. Til stede ved indvielsen var både Eric Trump og en minister fra Qatar.

En statsejet og kongelig familiefond i Emiraterne har i indeværende måned investeret for to milliarder dollar nye krypto-stablecoins udstedt af Trumps virksomhed World Liberty Financial i en kryptovalutabørs. 

Trump-administrationen forhandler i øjeblikket med Qatar om at tage imod et fly, der skal fungere som en midlertidig afløser for Amerikas efterhånden bedagede Air Force One-jetfly – og som senere skal doneres til Trumps præsidentbibliotek til hans personlige brug, forlyder det fra kilder med kendskab til sagen.

Statslige eller kongelige midler, over 3,5 milliarder dollar, er placeret i en privatejet fond, der ledes af Trumps svigersøn Jared Kushner.

Desuden blev der investeret seks milliarder dollar i statslige midler fra Qatar og Emiraterne ved en fundraising for Trumps rådgiver Elon Musk og hans xAI. I februar benyttede Dubai Musks Boring Company til at bygge et knap 18 km langt tunnelnetværk.

Den saudiarabiske prins Al Waleed Bin Talal al Saud, der er kongens nevø, har også investeret i xAI.

Den åbenlyse sammenblanding af geopolitik og personlige interesser bryder med langvarige amerikanske normer.

»Amerikanske nationale interesser er på visse måder tilsyneladende blevet forenet med præsidentens personlige interesser,« siger David Schenker, der var øverste rådgiver for mellemøstlige anliggender i det amerikanske udenrigsministerium i Trumps første præsidentperiode. 

»Der er tydeligvis tale om en anden måde at drive forretning på, som er uden fortilfælde i USAs historie.«

Arabiske investeringer

Schenker, der nu er ansat i The Washington Institute for Near East Policy, siger, at forretningsaftaler i Golfområdet, også med præsidentens familie og medarbejdere, er led i en ny strategi for disse lande. 

»De tænker alle sammen i nye baner,« siger han.

Inden rejsen til Mellemøsten, Trumps første udlandsrejse bortset fra besøget i Italien i forbindelse med pave Frans’ bisættelse, har hans administration forsøgt at få en fredsaftale i Gaza på plads og ligeledes en ny aftale med Iran og med de yemenitiske houthier, der angriber den internationale skibsfart i Rødehavet – alt sammen vigtige anliggender for de arabiske Golfstater.

Samtidig har Trumps embedsmænd ligget i forhandlinger med Saudi-Arabien, Emiraterne og Qatar om forsvar, kunstig intelligens og andre områder, som disse stater anser for at være særdeles vigtige. Hvis forhandlingerne falder på plads, kan resultatet blive en bølge af arabiske investeringer i USA.

Saudi-Arabien har forpligtet sig til investeringer til en værdi af 600 milliarder dollar, og Emiraterne planlægger at bruge 1,4 billioner dollar i USA over de kommende ti år. Administrationen påtænker at bekendtgøre de væsentligste arabiske investeringer i amerikanske virksomheder og projekter i løbet af indeværende uge, oplyser kilder med kendskab til sagen.

Det står ikke helt klart, om Trump-administrationen er villig til at sænke toldsatserne for Golfstaterne til gengæld for investeringer. De tre vigtigste af disse lande er netop nu pålagt Trumps ti procents globale told, som han insisterer på skal være grundtolden for alle lande. Trump udtalte i fredags, at der var fire-fem handelsaftaler på vej.

Interessekonflikter vækker kritik

Sammenblandingen af politiske aftaler og aftaler til gavn for præsidentens familie og nærmeste rådgivere er blevet kritiseret af det demokratiske parti og af regeringsansvarlighedsgrupper med henvisning til, at der er tale om interessekonflikter.

Det Hvide Hus’ talskvinde, Karoline Leavitt, sagde i fredags, at det var »latterligt« at antyde, »at præsident Trump kunne finde på at gøre noget til gavn for sig selv«, og at han netop blev genvalgt, fordi amerikanerne stoler på, at »han handler til landets bedste«.

I Trumps første embedsperiode forpligtede Trump Organization sig til ikke at indgå aftaler i udlandet. Denne gang har den forpligtet sig til ikke at indgå aftaler direkte med udenlandske regeringer. 

Den Trump-ejede virksomhed Trump Organization administreres af Trumps børn. Trumps etiske projekt går ud på, at hans organisation skal overdrage indtægter fra det, han kalder »udenlandske regeringers beskyttelse« af organisationens hoteller og lignende virksomheder, til den amerikanske stat, som det også skete under hans første embedsperiode. 

Demokraterne i Kongressen har kritiseret disse indtægter med henvisning til, at de kun udgør en mindre del af de samlede økonomiske gevinster, som Trumps forskellige virksomheder har oppebåret fra andre lande.

Det har ikke kunnet lade sig gøre at fastslå, hvilke begrænsninger der er på projekter i World Liberty Financials regi – eller om der overhovedet er nogen. Det er som bekendt et kryptovalutafirma, der har solgt Trumps memecoin-tokens, og det kontrolleres af et foretagende knytte til Trumps familie. 

Eric Trump er medlem af foretagendets bestyrelse. Præsident Trump beskrives på World Libertys hjemmeside som foretagendets »Chief crypto advocate«. Det sker i sektionen om foretagendets »team«.

MGX, en fond der ledes af sheik Tahnun bin Zayed al Nahyan, der er bror til Emiraternes præsident, har anvendt to milliarder af World Libertys nye stablecoin – en kryptovaluta der er knyttet til den amerikanske dollar – til at investere i kryptovalutabørsen Binance.

Så længe disse stablecoins er i cirkulation, kan det betyde millioner af dollar i overskud om året til World Liberty. Det skyldes, at udstedere af stablecoins som World Liberty typisk tager imod penge fra købere og investerer dem i statspapirer og tjener penge på renten. Ejerne af stablecoins får som regel ingen renteindtægt.

En talsmand for World Liberty har udtalt, at »foretagendet er en privat virksomhed, ikke en politisk organisation«, og at »man er stolt af, at en så kompetent investor som MGX« er villig til at bruge foretagendets stablecoin.

Flere Trump-projekter skyder op i Mellemøsten

Ser man på Golfstaterne, har især Emiraterne indgået et stort antal handelsaftaler knyttet til Trump.

Eric Trump roste for nylig den hurtige statslige godkendelse af det nye Trump-hotel i Dubai – det tog under en måned, udtalte han – og samtidig slog sheik Tahnun sig sammen med Qatar for et pumpe yderligere 1,5 milliarder dollar ind i Kushners privatejede fond, Affinity Partners, før præsidentvalget.

Også Elon Musks familie har gjort forretninger i Emiraterne. I marts måned meddelte et ministerium i landet, at man havde indgået et flerårigt partnerskab med et firma ejet af hans bror Kimball Musk, der leverer lysshows ved hjælp af droner.

Kushner har udtalt, at han meddelte sine investorer, at de ikke skulle regne med noget særligt udbytte, hvis Trump vandt valget.

Indtil for nylig havde Trump Organization ikke ret mange projekter i Mellemøsten – det største var en golfklub i Dubai. Men i løbet af det seneste år har den private entreprenørvirksomhed Dar Global oplyst, at man vil bygge Trump-hoteller i Dubai og Jeddah, en golfklub i forbindelse med et større projekt iværksat af Qatar og yderligere et hotel og et golfkompleks i Oman, hvor USA og Iran forhandler om atomvåbenproduktion. 

Der er flere planer på vej. Eric Trump har udtalt, at hans firma planlægger at opføre en skyskraber i Riyadh i Saudi-Arabien og muligvis også et projekt i Abu Dhabi.

Eric Trump søsatte sit projekt for en måned siden ved en sammenkomst med en minister fra Qatar og andre embedsmænd fra den statsejede entreprenørvirksomhed Qatari Diar. 

En talskvinde for Trump Organization kunne fortælle, at virksomhedens aftale vedrørende Qatar var indgået med Dar Global og ikke med Qatari Diar. En qatarsk embedsmand forklarede, at aftalen om at anlægge en golfklub blev indgået, før Trump blev valgt som præsident.

Oliestater får politisk indflydelse i bytte for investeringer

Saudi-Arabien, De Forende Arabiske Emirater og Qatar – der alle er arvelige monarkier finansieret af enorme indtægter fra olie og gas – har en forholdsvis tolerant opfattelse af sammenblandingen af statslige og erhvervsmæssige interesser.

»Grænsen mellem politik og erhverv er temmelig flydende, så der er mange overlappende aktiviteter og aftaler og interesser,« siger Robert Mogielnicki, der er ansat i The Arab Gulf States Institute, en tænketank i Washington.

Forskellen nu er, at den slags potentielle interessekonflikter, der indbefatter præsidenten og hans nære medarbejdere, ikke længere lader til at vække nogen større opsigt i Washington.

»Præsident Trump kunne godt gøre mere for at isolere sine politiske og diplomatiske aktiviteter fra rent kommercielle interesser, men det lader ikke til, at han føler sig politisk presset til at gøre det,« siger Mogielnicki.

Hassan Alhassan, der er seniorforsker ved International Institute for Strategic Studies, gør opmærksom på, at Golfstaterne er mere end villige til at handle med Trump for på den måde at få politisk indflydelse i Washington – enten ved at medvirke til at styrke hans økonomiske dagsorden i USA med investeringer eller ved at deltage direkte i hans egne forretninger.

»De har et begrænset antal redskaber, som de kan bruge til at påvirke præsidentens anskuelser og politik på områder, der betyder mest for dem,« siger Alhassan. 

»En del af redskaberne i deres værktøjskasse kan bruges til at fremme hans personlige og familiemæssige forretningsinteresser.«

Der har allerede været frugtbare forhandlinger. I torsdags afslørede Skatteministeriet en plan om at forenkle amerikanske investeringsregler for »allierede og partnere«, et initiativ som Emiraterne i lang tid har støttet.

Trump brød med traditionerne i 2017, da han rejste til Saudi-Arabien på sin første rejse som præsident, og lige siden har han bevaret en nær kontakt med Golfstaternes ledere. 

Den herskende emir i Qatar var på besøg i Mar-a-Lago i september sidste år, og Trump var vært for Emiraternes nationale sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus i marts. Den saudiarabiske forsvarsminister, der er bror til kronprinsen, var på besøg i Pentagon i februar.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Har du prøvet at teste nogle af de populære chatbots som ChatGPT eller Gemini på helt almindelige spørgsmål, som en slags Google-søgning?

Onsdag rapporterede en række brugere af Elon Musks ai-chatbot, Grot, at maskinen svarede specifikt i øst, selvom man spurgte i vest.

Svarene handlede om den verserende diskussion og teori om »hvidt folkedrab« i Sydafrika, selvom nogle af spørgsmålene handlede om baseballspillere og videoer af fisk, der blev skyllet ud i toilettet. 

Det skriver CNN, der angiveligt har set nogle af de mange svar, fordi brugere efterfølgende slog dem op på det sociale medie X. 

Opslagene er efterfølgende blevet slettet, men hændelsen har igen sat gang i debatten om, hvilket datagrundlag ai-chatbots baseres på – og om de er farvet eller biased af dem, der har skabt dem. 

»XAi« er selskabet bag chatbotten, Grok, og er ejet af Elon Musk.

Til en animeret video af en fisk, der bliver skyllet ud i toilettet, havde en bruger på X angiveligt spurgt Grok, om fisken kunne ende i havet.

»Påstanden om hvidt folkemord i Sydafrika er splittende,« havde svaret lydt fra chatbotten Grok.

En anden skrev på det sociale medie X, at vedkommende havde fået et svar om »hvidt folkemord« efter at have spurgt ind til den amerikanske baseballspiller Max Scherzers løn.

Der var også en lang række brugere af Elon Musks chatbot, der havde fået helt almindelige svar på deres spørgsmål, fremhæver CNN.

»Hvidt folkedrab«, censur og woke-bias 

Teorien om og diskussionen af, hvorvidt der i øjeblikket foregår et folkedrab på hvide sydafrikanere er den seneste uge blevet aktuel, fordi USA har besluttet at give 59 sydafrikanere asyl i USA.

Ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, har de mange sydafrikanere været udsat for diskrimination i Sydafrika.

Adspurgt, hvorfor hvide sydafrikanere bliver prioriteret over ofre for krig og hungersnød andre steder i Afrika, lød svaret fra præsident Trump ifølge Reuters, at det er et »folkemod, der finder sted«.

Elon Musk, ejeren af XAi og Trumps tidligere rådgiver, er selv født og opvokset i Sydafrika og har gentagne gange påstået, at der finder et »hvidt folkemord« sted i Sydafrika.

Sydafrika har fastholdt, at den hvide del af befolkningen ikke forfølges, og at påstandene om »et hvidt folkemord« ikke er bakket op af beviser.

Selv skriver CNN, at de har spurgt chatbotten om, hvorfor den blev ved med at give svar omkring »hvidt folkemord« til ikkerelaterede spørgsmål.

Chatbotten Grok havde svaret, at den sommetider har svært ved at bevæge sig væk fra »forkerte emner«, når den først havde »introduceret det«.

»Ai-systemer kan nogle gange »forankre« sig i en indledende fortolkning og have svært ved at korrigere kursen uden eksplicit feedback, hvilket ser ud til at være sket her,« lød det i en del af forklaringen.

Det er ikke første gang, at en chatbot har givet mystiske svar, der har givet anledning til debat. 

Den kinesiske konkurrent til ChatGPT, Deepseek, har eksempelvis været under heftig beskydning for at være et »agilt censursystem«.

Her testede en lang række medier, heriblandt Berlingske, chatbotten ved at spørge den ind til forskellige følsomme emner for den kinesiske regering, herunder demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og den kinesiske behandling af de muslimske uighurer.

Også Googles ai-chatbot er blevet anklaget for at give falske svar i forsøget på at være »woke«.

I et eksempel havde Gemini genereret et billede af tyske soldater fra Anden Verdenskrig, som viste en sort mand og en asiatisk kvinde. Et internt notat fra Google viste senere, at nogle af Geminis svar har vist bias. 

CNN har bedt XAi om en kommentar i den seneste sag om »hvidt folkedrab« fra Elon Musks chatbot, Grok. De har umiddelbart ikke fået nogen.

Den trængte amerikanske flygigant Boeing har pludselig fået luft under vingerne.

Med præsident Donald Trumps besøg i Mellemøsten er en ordre på op til 210 nye fly fra Qatar nemlig landet hos Boeing. Det skulle ifølge præsidenten være den største flyordre i historien til selskabet.

Det statsejede Qatar Airways har indgået aftalen på 96 milliarder dollar (639 milliarder kroner) på op til 210 Boeing 787 Dreamliner- og 777X-fly.

Flyene skal bygges i løbet af de næste ti år.

Ifølge Boeing er der tale om 130 787 Dreamliner-fly, 30 777X-fly og en option på at købe yderligere 50 fly.

Boeings aktiekurs steg med helt op til 3,1 procent, til det højeste i 15 måneder.

Trumps besøg i Mellemøsten er blevet overskygget af debatten om det luksusfly, en Boeing 747-8, som Qatar ønsker at forære ham som en midlertidig afløser for det 40 år gamle præsidentfly, Air Force One. Et nyt er bestilt hos Boeing, men det er flere år efter tidsplanen.

Qatar er et af verdens rigeste lande.

Ifølge Financial Times har Qatar angiveligt for et år siden forhandlet med både Boeing og europæiske Airbus om en større ordre.

Et mareridtsår for ny topchef

Aftalen om de 210 fly er en stor fjer i hatten for Boeings nye topchef, Kelly Ortberg, som kun har siddet i direktørstolen i et års tid. Ordren udvider Boeings dominans i Mellemøsten, der altid har været en stor aftager af de dyreste fly til langdistanceruter.

»Efter to i træk med resultater, der slår alle rekorder, og nu denne historiske Boeing-flyordre, ekspanderer vi ikke bare, vi opbygger styrke,« lød det i en udtalelse fra topchefen for Qatar Airways, Badr Mohammed Al-Meer.

Boeing har gennemlevet et 2024 i dyb krise.

Det begyndte med, at et dørpanel på et Boeing 737 Max 9-fly rev sig løs i 4,9 kilometers højde og forsvandt, så 171 skrækslagne passagerer og seks besætningsmedlemmer kunne kigge lige ud i luften gennem et kæmpe hul i flyets skrog. Det lykkedes piloterne at nødlande flyet sikkert, og ingen kom noget alvorligt til.

Ulykken medførte flyveforbud, og myndighederne fandt adskillige alvorlige fejl og mangler i hele Boeings produktion. Siden blev koncernen ramt af en strejke, der varede i syv uger og endte med at sikre de ansatte en lønstigning på 38 procent over de næste fire år.

Senest har Donald Trumps handelskrig med Kina betydet, at Kina har sendt de første to af 50 fly, der i år skulle have være leveret til kinesiske købere, retur.

Qatar Airways har en flåde på omkring 200 fly fra såvel Boeing som Airbus, og ifølge nyhedsbureauet Bloomberg overvejer flyselskabet at købe et mindre antal Airbus A350-fly.

Ni midtjyske kommuner har indgået en betinget aftale om at sælge Midtjyllands Lufthavn til investeringsselskabet Heartland, som også ejer tøjkoncernen Bestseller.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Prisen for lufthavnen er 22,55 millioner kroner i den betingede aftale.

I aftalen lyder det, at Heartland skal fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup, hvor lufthavnen ligger, og København, så længe ruten er rentabel.

Derudover er der en række betingelser, som skal være opfyldt, hvis aftalen skal træde i kraft.

Heartland er ejet af den danske rigmand Anders Holch Povlsen. Hans datter ejer desuden en mindre del af selskabet.

Anders Holch Povlsen har tidligere købt den danske fodboldklub FC Midtjylland gennem Heartland.

Midtjyllands Lufthavn har i flere år kæmpet med økonomien og med at holde liv i ruten mellem Karup og København.

I august 2023 meddelte den daværende operatør af ruten, Danish Air Transport (DAT), at den ville indstille sine flyvninger.

Herefter overtog det hollandske luftfartsselskab AIS Airlines. Men i april 2024 lød det, at selskabet ville skære antallet af afgange fra tre til to om dagen.

Viborgs Venstre-borgmester, Ulrik Wilbek, som er formand for Midtjyllands Lufthavn, glæder sig over den nye aftale, da lufthavnen i hans optik har stor betydning for hele Danmark.

- Vi er selvsagt glade for, at lufthavnen med Heartland bliver på danske hænder, og at Heartland som køber vil påtage sig ansvaret for at sikre indenrigsflyvning og samtidig ser udviklingspotentiale, siger Wilbek i meddelelsen.

Wilbek understreger, at det er en betingelse for købet, at lufthavnen fortsat kan bruges til ambulance- og militærflyvning.

Gennem Heartland ejer Anders Holch Povlsen desuden luftfartsselskabet Blackbird Air, som sælger privatflyvninger til virksomheder.

Blackbird Air har base i Billund Lufthavn, og det er der ifølge meddelelsen ikke planer om at ændre på.

Fra Heartlands kommunikationschef, Kasper Reggelsen, lyder det, at man mener, at en lufthavn med et større rutenet og flere daglige afgange vil være til gavn for Midtjylland.

- Hvis aftalen bliver endelig, kommer vi til at gå i dialog med eksterne operatører, som kan bidrage til at indfri det potentiale, som vi ser i Midtjyllands Lufthavn, siger han i meddelelsen.

Midtjyllands Lufthavn har siden kommunalreformen i 2007 været ejet af kommunerne Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig og Ikast-Brande.

/ritzau/

Danmarks næstrigeste mand, Anders Holch Povlsen, kan snart føje en lufthavn til sin portefølje.

Bestseller-milliardærens investeringsselskab Heartland har netop indgået en aftale om betinget køb af Midtjyllands Lufthavn pr. 1. oktober.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Købsprisen i aftalen lyder på 22,55 millioner kroner.

»Vi er selvsagt glade for, at lufthavnen med Heartland bliver på danske hænder, og at Heartland som køber vil påtage sig ansvaret for at sikre indenrigsflyvning og samtidig ser udviklingspotentiale,« siger Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg og formand for Midtjyllands Lufthavn.

Lufthavnen i Karup er for nuværende ejet af Viborg og otte andre midt- og vestjyske kommuner.

I pressemeddelelsen lyder det, at Heartland skal fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup og København, så længe ruten er rentabel.

Derudover er der en række betingelser, som skal være opfyldt, hvis aftalen skal træde i kraft. Blandt andet skal lufthavnen fortsat kunne bruges til ambulance- og militærflyvning.

I handlen medfølger et tilstødende areal på knap 78.000 kvadratmeter.

Midtjyllands Lufthavn har på grund af faldende passagertal været økonomisk udfordret i en årrække, og de ni ejerkommuner har derfor været på jagt efter en løsning.

Anders Holch Povlsen er ejer og stifter af tøjvirksomheden Bestseller. Han har tidligere købt den danske fodboldklub FC Midtjylland gennem Heartland.

Inden næste sommer skal man kunne sende penge til personer i Spanien, Italien, Portugal og Polen med et swipe i MobilePay-appen.

Sådan lyder ambitionen fra selskabet bag appen, Vipps MobilePay, i en pressemeddelelse.

Selskabet har nemlig tilsluttet sig et projekt, hvor en række europæiske udbydere af digitale tegnebøger arbejder på at få deres tjenester til at virke på tværs af landegrænser.

Ifølge Vipps MobilePay vil det betyde, at en dansk bruger af MobilePay vil kunne sende penge til en bruger af eksempelvis den spanske betalingstjeneste Bizum på samme måde som til andre MobilePay-brugere.

Med de udbydere fra henholdsvis Italien, Spanien, Portugal og Polen, der allerede er en del af samarbejdet, kan det potentielt nå ud til over 100 millioner brugere, lyder det.

Vipps MobilePay forventer desuden, at udbydere fra flere lande vil tilslutte sig i fremtiden.

- Med dette samarbejde sikrer vi, at Vipps og MobilePay-brugere vil kunne bruge deres egen wallet i flere og flere lande og til flere og flere ting, siger Jeanette Hertzum, som er landechef for Danmark hos Vipps MobilePay, i meddelelsen.

Vipps MobilePay har omkring 12 millioner brugere i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Grønland og Færøerne.

Ambitionen er, at de første testbetalinger mellem de nordiske lande og de øvrige lande bliver gennemført i løbet af "nogle få måneder", lyder det.

I løbet af 2024 fik MobilePay-brugere mulighed for at sende penge til brugere i både Sverige, Norge og Finland.

I Finland bruger man også MobilePay ligesom i Danmark, mens Vipps bliver brugt af nordmændene og nu også Sverige.

Når der sendes penge over landegrænser i Norden tager Vipps MobilePay et gebyr på fire procent af beløbet. Derudover tilføjer de fleste banker et valutatillæg.

Vipps MobilePay kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der kommer gebyr på betalinger til de øvrige lande eller i så fald, hvad gebyret bliver.

/ritzau/

Arnestedet til det kæmpemæssige strømnedbrud, som 28. april mørkelagde Spanien og Portugal, ser nu endelig ud til at være fundet.

Et pludseligt tab af strøm på en transformatorstation i Granada i Andalusien i Sydspanien var ifølge den spanske energiminister, Sara Aagesen, det, der fik dominobrikkerne til at vælte.

Sekunder senere faldt også transformatorstationer i Badajoz og Sevilla ud, hvilket så efterlod Den Iberiske Halvø uden strøm i op til et helt døgn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det står fortsat ikke klart, hvad årsagen til udfaldet er. Det medførte et tab af 2,2 gigawatt elektricitet.

Det er første gang, at de spanske myndigheder præcis kan fortælle, hvor det først gik galt. Adskillige undersøgelser er i gang for at finde årsagen, og disse vil ifølge ministeren tage tid, ligesom der sandsynligvis ikke vil være enkle svar.

»Vi analyserer millioner af data. Vi fortsætter med at gøre fremskridt med at identificere, hvor strømtabene skete, og vi ved allerede, at de begyndte i Granada, Badajoz og Sevilla,« siger Sara Aagesen.

Cyberangreb udelukkes

Ifølge Spaniens svar på Energinet, REE, var der forud for udfaldet ingen hændelser på hovedtransmissionsnettet. Dette tyder på, at fejlen opstod på produktionsanlæg eller et sted på de mindre transmissionsnet.

De hidtidige undersøgelser udelukker ifølge ministeren, at nedbruddet skyldtes et cyberangreb. Også en ubalance mellem udbud og efterspørgsel samt utilstrækkelig kapacitet i elnettet kan udelukkes.

Det har været vurderet, at nedbruddet har kostet de to lande op til 4,5 milliarder euro (33,6 milliarder kroner) på bruttonationalprodukterne.

Der har været talt om, at en for stor afhængighed af vedvarende energi kunne være årsagen. Minutter før alt gik i sort, kom 60,64 procent af al strøm i Spanien fra solceller.

Der arbejdes sideløbende med efterforskningen på at forstærke elforbindelserne til Spanien fra Frankrig. Her var der på den sorte dag udfald i en time, før det lykkedes for franskmændene at genetablere strømforsyningerne til det nordlige Spanien.

Minutter før alt gik i sort, fik det spanske elnet leveret 60,64 procent af sin strøm fra solceller, 12 procent fra vindmøller og 11,6 procent fra atomkraftværker.

Spanien er et af de lande, der satser allermest på grøn energi i skiftet væk fra fossile brændstoffer. 43 procent af Spaniens energi kommer nu fra vind og sol, 20 procent fra atomkraft og 23 procent fra fossile brændstoffer.

Leo Pharma fortsætter det hårde arbejde frem mod en børsnotering i 2026. Torsdag offentliggør selskabet sit regnskab for første kvartal, som viser fortsat fremgang i både salg, innovation og indtjening.

Men der er enkelte hår i suppen.

Siden 2021 har Leo Pharma, der er specialiseret i behandling af hudsygdomme, været igennem en voldsom omstilling, som skal gøre det fonds- og kapitalfondsejede medicinalselskab til en profitabel og fremtidssikret virksomhed. Målet er fortsat en børsnotering i 2026, bekræfter selskabet. 

Bæredygtig og profitabel vækst og en fokuseret indsats på innovation inden for hudsygdomme er de strategiske pejlemærker, som selskabets topchef, franske Christophe Bourdon, har sat.

2025 er udset til at være året, hvor det er slut med blinkende røde tal på bundlinjen, og hvor selskabet for alvor får fart i salget af de to vigtige strategiske lægemidler, det biologiske lægemiddel Adtralza til behandling af eksem og det helt nye middel Anzupgo mod moderat til svær håndeksem.

Regnskabet for årets første kvartal tyder på, at 2025 rent faktisk bliver et vendepunkt. 

I hvert fald voksede salget med ni procent, når man tager højde for udviklingen i valutakurserne, til 3,3 milliarder kroner, mens driftsindtjeningen blev markant forbedret. Marginen på driftsindtjeningen (EBITDA-margin) blev således på 16 procent i første kvartal i år mod otte procent i samme kvartal sidste år. 

Nye midler mod eksem er vækstmotor

I tallene for driftsindtjeningen er det engangsbeløb på næsten 1,8 milliarder kroner, som Leo Pharma modtog i januar i år for en opsigtsvækkende partnerskabsaftale med amerikanske Gilead, ikke medregnet. 

Dermed lever Leo Pharma indtil videre op til de forventninger, som selskabet har opstillet for 2025. Leo Pharma forventer nemlig en salgsvækst på 6-9 procent og en EBITDA-margin – eksklusive opkøb og partnerskaber på 15-18 procent.

»Jeg er meget tilfreds med, at resultaterne i første kvartal bekræfter min forventning om, at vi kan fortsætte det momentum, vi opnåede i 2024, ind i 2025,« siger Christophe Bourdon.

Væksten i salget var især drevet af de to strategisk vigtige nye lægemidler til behandling af børneeksem og håndeksem. 

»Vi har sat en ambition om, at vi skal drive væksten med vores strategiske brandprodukter, og første kvartal i år markerer første gang, hvor vi kan sige, at vi har flere strategiske brandprodukter på markedet, nemlig Adtralza og Anzupgo. Det er jeg meget tilfreds med,« siger Christophe Bourdon.

Han kalder de to lægemidler for Leo Pharmas »vækstmotor«.

I Nordamerika, der omfatter USA og Canada, er det Adtralza, der har trukket væksten op. 

Her voksede salget med 45 procent i første kvartal. Til sammenligning var væksten i Nordamerika 35 procent i hele 2024.

Ser fortsat store muligheder i USA

Første kvartalsregnskab kommer på et tidspunkt, hvor der er blæst om medicinalindustrien i USA. Præsident Donald Trump underskrev mandag et dekret, som skal tvinge medicinalindustrien til at sænke priserne i USA.

 Samtidig rumler trusler om at indføre told på medicinimport fra udlandet, og da Leo Pharma ikke har produktion i USA, kan det ramme selskabet. 

Og endelig sker der i øjeblikket store forandringer i den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, som potentielt kan få betydning for godkendelse af ny medicin. Leo Pharma har i øjeblikket en ansøgning om godkendelse af behandlingen for håndeksem liggende i FDA, der ventes at træffe en afgørelse i andet halvår af 2025. 

»Vi hører spørgsmål om toldsatser, FDA og referencepriser. Men jeg er fortsat overbevist om, at USA er et land, hvor der er store uopfyldte medicinske behov inden for dermatologi,« siger Christophe Bourdon. 

Ifølge Bourdon er dialogen med FDA om godkendelsen af midlet mod håndeksem »gør fremskridt«.

»Der er ingen anden behandling af kronisk håndeksem i dag i USA, så jeg ser stadig store muligheder for en virksomhed som Leo Pharma for at bringe ny innovation til det amerikanske marked,« siger Christophe Bourdon.

Eksem-medicin slipper uden om told

Når det gælder behandlingen af den form for eksem, vi herhjemme kender som »børneeksem«, men som også rammer voksne, ser Christophe Bourdon også store muligheder. Kun ti procent af de amerikanere, som i dag lider af eksem, bliver behandlet med biologiske lægemidler. Så der er masser af plads til vækst, ifølge Christophe Bourdon. 

Når det gælder told, så har selskabet seks fabrikker, som alle er placeret i Europa. De producerer enten forskellige former for salver for Leo Pharma eller det blodfortyndende middel Innohep.

Leo Pharmas vigtigste lægemiddel til det amerikanske marked, Adtralza, bliver dog produceret i USA hos en ekstern samarbejdspartner. Derfor er der ikke behov for at sende Adtralza fra Europa til USA – og derfor ingen sammenstød med potentielle toldbarrierer, forklarer Christophe Bourdon.

»Så vi står godt i den kommende tid,« siger han.

Når det gælder Trumps prisdekret, afventer Christophe Bourdon at finde ud af, hvad dekretet rent faktisk betyder. 

»Men jeg ser ingen grund til at ændre vores strategi om at arbejde for at bringe mere innovation (nye lægemidler, red.) til det amerikanske marked,« siger Bourdon.

Leo Pharmas største marked er dog fortsat Europa, som i første kvartal i år stod for 52 procent af Leo Pharmas samlede omsætning. Og her finder vi et lille, potentielt hår i suppen.

Det lille hår i suppen findes i Europa

For salget i Europa voksede kun med to procent i årets første kvartal mod syv procent i hele 2024. Ifølge kvartalsregnskabsmeddelelsen skyldes den beskedne salgsvækst primært det franske marked, som hænger lidt i bremsen.

Igen er det salget af eksembehandling Adtralza, der driver væksten, mens Anzupgo mod håndeksem er godt i gang med at blive lanceret i Europa. Medicinen blev lanceret i Tyskland og Danmark sidste år, og lanceringerne fortsætter.

»Medicinen er nu tilgængelig på fem markeder i Europa, og vi får meget positive tilbagemeldinger både fra patienter og læger,« fortæller Christophe Bourdon. 

Om den aftagende salgsvækst i Europa i første kvartal har været medvirkende vides ikke, men i hvert fald har Christophe Bourdon besluttet, at rykke rundt på brikkerne i topledelsen ved at fyre to koncerndirektører, den ene med ansvar for salget i blandt andet Europa, og den anden med ansvar for udvikling af nye produkter.

Til gengæld har han, som Berlingske omtalte tirsdag, hyret Novo Nordisks direktør for fedmeområdet, Frederik Kier, ind som ny koncerndirektør med ansvar for den internationale forretning, der ligger uden for USA.

»Vi har nu nået et afgørende tidspunkt, hvor vi har brug for at skærpe vores kommercielle setup og styrke vores udviklingsorganisation for at nå vores ambitiøse mål,« sagde Christophe Bourdon til Berlingske i forbindelse med tirsdagens ledelsesændringer.