Elon Musks gigantiske lønpakke som topchef for det modvindsramte Tesla står til at blive ændret.

Teslas bestyrelse har ifølge Financial Times nedsat en særlig komité, som skal se på den kontroversielle rigmands løn, som to gange er blevet underkendt af en amerikansk domstol.

Komiteen består kun af to personer: bestyrelsesformand Robyn Denholm og bestyrelsesmedlem Kathleen Wilson-Thompson, der er tidligere personalechef i apotekskoncernen Walgreens Boots Alliance. De skal både se på lønpakken og finde ud af, om Tesla på anden vis kan kompensere Elon Musk for hans tidligere arbejde, hvis Tesla ikke vinder appelsagen, som skal for delstaten Delawares højesteret senere i år.

Den rekordstore lønpakke på 56 milliarder dollar (372,5 milliarder kroner) er grundlaget for Elon Musks formue. Han er verdens rigeste mand og ejer selv lige over 20 procent af Tesla, når aktieoptionerne regnes med – uden dem ejer han 13 procent.

Tesla var indtil sidste år verdens største elbilproducent, men har oplevet voldsomme fald i salget, efter at Elon Musk engagerede sig politisk med Donald Trump og stod i spidsen for at skære ned på udgifterne i den amerikanske stat i det såkaldte Department of Government Efficiency (DOGE).

En domstol slog i december 2024 igen fast, at Elon Musk ikke var berettiget til lønpakken, selvom 72 procent af Teslas aktionærer i juni 2024 stemte for at tildele ham den igen oven på den første dom fra januar 2024.

Af dommen fremgik, at Teslas bestyrelse er under for stærk indflydelse af Elon Musk, som kontrollerede lønforhandlingerne. De handlede »som en overlegen herres ydmyge tjenere«, står der i dommen.

Har truet med at gå

Elon Musk har tidligere truet med at forlade Tesla, som han er medstifter af, medmindre han får større kontrol over selskabet. I april meldte han oven på de seneste styrtdykkende salgstal ud, at han vil bruge »langt mere af sin tid hos Tesla«.

I januar-marts var Teslas globale salg det laveste i tre år, selvom elbilsalget stiger og stiger på de vigtigste markeder. I europæiske lande faldt Tesla-salget i april med ofte langt mere end 50 procent i mange af de største lande, i Danmark med 67,2 procent og i Sverige med hele 80,7 procent.

Tesla har ladet forstå, at årets generalforsamling, der normalt holdes i maj eller juni, kan blive forsinket. Det vil give lønkomiteen mere tid til at finde en løsning.

Lønpakken kom på plads i 2018 og gav blandt andet Elon Musk en option på 304 millioner aktier, som ved den første dom i januar 2024 var 56 milliarder dollar værd.

Siden steg Teslas aktiekurs efter Trumps magtovertagelse og Musks tætte forbindelse til ham, så aktierne i december 2024 nåede en værdi af 146 milliarder dollar. Nu er kursen faldet, men den ligger dog stadig højere, således at aktieoptionen i dag er 98 milliarder dollar værd.

Tidligere i maj var der forlydender om, at Teslas bestyrelse arbejdede på at finde en ny topchef for Tesla i stedet for Elon Musk. Det afviste Elon Musk aggressivt, og siden afviste også Teslas bestyrelse, at det skulle være tilfældet.

En ny lønpakke til Elon Musk vil høre under lovgivningen i delstaten Texas. Tesla flyttede nemlig i 2024 sin registrering som virksomhed fra Delaware til Texas i protest mod domstolens afgørelse.

Om ikke så længe kan de første kinesiske robottaxier – altså selvkørende biler uden chauffør – køre rundt i Europa.

Det er Kinas svar på Google, Baidu, der har søgt om tilladelse til at sende sine førerløse biler ud på vejene i Schweiz og Tyrkiet, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Apollo Go hedder Baidus selskab, der er Kinas største af sin slags, og som inden udgangen af 2025 håber at kunne afprøve robottaxierne i Schweiz, hvor man også vil etablere kontor.

Ifølge avisens oplysninger vil den schweiziske afprøvning ske i samarbejde med landets postvæsen, Die Schweizerische Post.

Baidus førerløse taxier triller allerede rundt i ti byer i Kina og har desuden en mindre forretning i Hongkong. I marts annoncerede Baidu, at man ville indsætte 100 selvkørende taxier i Dubai.

Apollo Gos biler kørte i oktober-december 2024 i alt 1,1 million ture, hvilket var 36 procent flere end året før på samme tid.

Kinesiske busser ruller allerede

I Europa er flere andre kinesiske selskaber allerede i gang med eller tæt på at komme i gang med at afprøve selvkørende taxier og busser.

WeRide, der har base i Guangzhou, kører lige nu med førerløse busser i Valence i Frankrig og ved Zürichs lufthavn i Schweiz, mens Pony.ai netop har fået tilladelse til at afprøve sine førerløse taxier i Luxembourg.

Kørselstjenesten Uber har samtidig i 2025 indgået aftale med både WeRide, Pony.ai og Momenta om at lade deres biler uden nogen bag rattet indgå i udbuddet i Europa og Mellemøsten.

I USA forbød Joe Bidens regering kinesisk software i biler af sikkerhedsgrunde, fordi den kunne anvendes til at udspionere bilernes brugere.

Samtidig er Hesai, der er Kinas største producent af de såkaldte LiDAR-lasersensorer, som ofte anvendes i selvkørende taxier, blevet sat på USAs sorte liste for at have forbindelser til det kinesiske militær – en beskyldning, som Hesai afviser.

Kina er langt fremme med udviklingen og afprøvningen af førerløse taxier. Investeringsbanken Goldman Sachs vurderede tidligere i maj, at der vil køre en halv million af dem rundt i de større kinesiske byer i 2030.

Ifølge det kinesiske Ministerium for Offentlig Sikkerhed er der lige nu givet tilladelse til brug af førerløse biler, herunder robottaxier, på 32.000 kilometer veje i omkring 20 kinesiske byer.

Har du prøvet at teste nogle af de populære chatbots som ChatGPT eller Gemini på helt almindelige spørgsmål, som en slags Google-søgning?

Onsdag rapporterede en række brugere af Elon Musks ai-chatbot, Grot, at maskinen svarede specifikt i øst, selvom man spurgte i vest.

Svarene handlede om den verserende diskussion og teori om »hvidt folkedrab« i Sydafrika, selvom nogle af spørgsmålene handlede om baseballspillere og videoer af fisk, der blev skyllet ud i toilettet. 

Det skriver CNN, der angiveligt har set nogle af de mange svar, fordi brugere efterfølgende slog dem op på det sociale medie X. 

Opslagene er efterfølgende blevet slettet, men hændelsen har igen sat gang i debatten om, hvilket datagrundlag ai-chatbots baseres på – og om de er farvet eller biased af dem, der har skabt dem. 

»XAi« er selskabet bag chatbotten, Grok, og er ejet af Elon Musk.

Til en animeret video af en fisk, der bliver skyllet ud i toilettet, havde en bruger på X angiveligt spurgt Grok, om fisken kunne ende i havet.

»Påstanden om hvidt folkemord i Sydafrika er splittende,« havde svaret lydt fra chatbotten Grok.

En anden skrev på det sociale medie X, at vedkommende havde fået et svar om »hvidt folkemord« efter at have spurgt ind til den amerikanske baseballspiller Max Scherzers løn.

Der var også en lang række brugere af Elon Musks chatbot, der havde fået helt almindelige svar på deres spørgsmål, fremhæver CNN.

»Hvidt folkedrab«, censur og woke-bias 

Teorien om og diskussionen af, hvorvidt der i øjeblikket foregår et folkedrab på hvide sydafrikanere er den seneste uge blevet aktuel, fordi USA har besluttet at give 59 sydafrikanere asyl i USA.

Ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, har de mange sydafrikanere været udsat for diskrimination i Sydafrika.

Adspurgt, hvorfor hvide sydafrikanere bliver prioriteret over ofre for krig og hungersnød andre steder i Afrika, lød svaret fra præsident Trump ifølge Reuters, at det er et »folkemod, der finder sted«.

Elon Musk, ejeren af XAi og Trumps tidligere rådgiver, er selv født og opvokset i Sydafrika og har gentagne gange påstået, at der finder et »hvidt folkemord« sted i Sydafrika.

Sydafrika har fastholdt, at den hvide del af befolkningen ikke forfølges, og at påstandene om »et hvidt folkemord« ikke er bakket op af beviser.

Selv skriver CNN, at de har spurgt chatbotten om, hvorfor den blev ved med at give svar omkring »hvidt folkemord« til ikkerelaterede spørgsmål.

Chatbotten Grok havde svaret, at den sommetider har svært ved at bevæge sig væk fra »forkerte emner«, når den først havde »introduceret det«.

»Ai-systemer kan nogle gange »forankre« sig i en indledende fortolkning og have svært ved at korrigere kursen uden eksplicit feedback, hvilket ser ud til at være sket her,« lød det i en del af forklaringen.

Det er ikke første gang, at en chatbot har givet mystiske svar, der har givet anledning til debat. 

Den kinesiske konkurrent til ChatGPT, Deepseek, har eksempelvis været under heftig beskydning for at være et »agilt censursystem«.

Her testede en lang række medier, heriblandt Berlingske, chatbotten ved at spørge den ind til forskellige følsomme emner for den kinesiske regering, herunder demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og den kinesiske behandling af de muslimske uighurer.

Også Googles ai-chatbot er blevet anklaget for at give falske svar i forsøget på at være »woke«.

I et eksempel havde Gemini genereret et billede af tyske soldater fra Anden Verdenskrig, som viste en sort mand og en asiatisk kvinde. Et internt notat fra Google viste senere, at nogle af Geminis svar har vist bias. 

CNN har bedt XAi om en kommentar i den seneste sag om »hvidt folkedrab« fra Elon Musks chatbot, Grok. De har umiddelbart ikke fået nogen.

Den trængte amerikanske flygigant Boeing har pludselig fået luft under vingerne.

Med præsident Donald Trumps besøg i Mellemøsten er en ordre på op til 210 nye fly fra Qatar nemlig landet hos Boeing. Det skulle ifølge præsidenten være den største flyordre i historien til selskabet.

Det statsejede Qatar Airways har indgået aftalen på 96 milliarder dollar (639 milliarder kroner) på op til 210 Boeing 787 Dreamliner- og 777X-fly.

Flyene skal bygges i løbet af de næste ti år.

Ifølge Boeing er der tale om 130 787 Dreamliner-fly, 30 777X-fly og en option på at købe yderligere 50 fly.

Boeings aktiekurs steg med helt op til 3,1 procent, til det højeste i 15 måneder.

Trumps besøg i Mellemøsten er blevet overskygget af debatten om det luksusfly, en Boeing 747-8, som Qatar ønsker at forære ham som en midlertidig afløser for det 40 år gamle præsidentfly, Air Force One. Et nyt er bestilt hos Boeing, men det er flere år efter tidsplanen.

Qatar er et af verdens rigeste lande.

Ifølge Financial Times har Qatar angiveligt for et år siden forhandlet med både Boeing og europæiske Airbus om en større ordre.

Et mareridtsår for ny topchef

Aftalen om de 210 fly er en stor fjer i hatten for Boeings nye topchef, Kelly Ortberg, som kun har siddet i direktørstolen i et års tid. Ordren udvider Boeings dominans i Mellemøsten, der altid har været en stor aftager af de dyreste fly til langdistanceruter.

»Efter to i træk med resultater, der slår alle rekorder, og nu denne historiske Boeing-flyordre, ekspanderer vi ikke bare, vi opbygger styrke,« lød det i en udtalelse fra topchefen for Qatar Airways, Badr Mohammed Al-Meer.

Boeing har gennemlevet et 2024 i dyb krise.

Det begyndte med, at et dørpanel på et Boeing 737 Max 9-fly rev sig løs i 4,9 kilometers højde og forsvandt, så 171 skrækslagne passagerer og seks besætningsmedlemmer kunne kigge lige ud i luften gennem et kæmpe hul i flyets skrog. Det lykkedes piloterne at nødlande flyet sikkert, og ingen kom noget alvorligt til.

Ulykken medførte flyveforbud, og myndighederne fandt adskillige alvorlige fejl og mangler i hele Boeings produktion. Siden blev koncernen ramt af en strejke, der varede i syv uger og endte med at sikre de ansatte en lønstigning på 38 procent over de næste fire år.

Senest har Donald Trumps handelskrig med Kina betydet, at Kina har sendt de første to af 50 fly, der i år skulle have være leveret til kinesiske købere, retur.

Qatar Airways har en flåde på omkring 200 fly fra såvel Boeing som Airbus, og ifølge nyhedsbureauet Bloomberg overvejer flyselskabet at købe et mindre antal Airbus A350-fly.

Arnestedet til det kæmpemæssige strømnedbrud, som 28. april mørkelagde Spanien og Portugal, ser nu endelig ud til at være fundet.

Et pludseligt tab af strøm på en transformatorstation i Granada i Andalusien i Sydspanien var ifølge den spanske energiminister, Sara Aagesen, det, der fik dominobrikkerne til at vælte.

Sekunder senere faldt også transformatorstationer i Badajoz og Sevilla ud, hvilket så efterlod Den Iberiske Halvø uden strøm i op til et helt døgn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det står fortsat ikke klart, hvad årsagen til udfaldet er. Det medførte et tab af 2,2 gigawatt elektricitet.

Det er første gang, at de spanske myndigheder præcis kan fortælle, hvor det først gik galt. Adskillige undersøgelser er i gang for at finde årsagen, og disse vil ifølge ministeren tage tid, ligesom der sandsynligvis ikke vil være enkle svar.

»Vi analyserer millioner af data. Vi fortsætter med at gøre fremskridt med at identificere, hvor strømtabene skete, og vi ved allerede, at de begyndte i Granada, Badajoz og Sevilla,« siger Sara Aagesen.

Cyberangreb udelukkes

Ifølge Spaniens svar på Energinet, REE, var der forud for udfaldet ingen hændelser på hovedtransmissionsnettet. Dette tyder på, at fejlen opstod på produktionsanlæg eller et sted på de mindre transmissionsnet.

De hidtidige undersøgelser udelukker ifølge ministeren, at nedbruddet skyldtes et cyberangreb. Også en ubalance mellem udbud og efterspørgsel samt utilstrækkelig kapacitet i elnettet kan udelukkes.

Det har været vurderet, at nedbruddet har kostet de to lande op til 4,5 milliarder euro (33,6 milliarder kroner) på bruttonationalprodukterne.

Der har været talt om, at en for stor afhængighed af vedvarende energi kunne være årsagen. Minutter før alt gik i sort, kom 60,64 procent af al strøm i Spanien fra solceller.

Der arbejdes sideløbende med efterforskningen på at forstærke elforbindelserne til Spanien fra Frankrig. Her var der på den sorte dag udfald i en time, før det lykkedes for franskmændene at genetablere strømforsyningerne til det nordlige Spanien.

Minutter før alt gik i sort, fik det spanske elnet leveret 60,64 procent af sin strøm fra solceller, 12 procent fra vindmøller og 11,6 procent fra atomkraftværker.

Spanien er et af de lande, der satser allermest på grøn energi i skiftet væk fra fossile brændstoffer. 43 procent af Spaniens energi kommer nu fra vind og sol, 20 procent fra atomkraft og 23 procent fra fossile brændstoffer.

Leo Pharma fortsætter det hårde arbejde frem mod en børsnotering i 2026. Torsdag offentliggør selskabet sit regnskab for første kvartal, som viser fortsat fremgang i både salg, innovation og indtjening.

Men der er enkelte hår i suppen.

Siden 2021 har Leo Pharma, der er specialiseret i behandling af hudsygdomme, været igennem en voldsom omstilling, som skal gøre det fonds- og kapitalfondsejede medicinalselskab til en profitabel og fremtidssikret virksomhed. Målet er fortsat en børsnotering i 2026, bekræfter selskabet. 

Bæredygtig og profitabel vækst og en fokuseret indsats på innovation inden for hudsygdomme er de strategiske pejlemærker, som selskabets topchef, franske Christophe Bourdon, har sat.

2025 er udset til at være året, hvor det er slut med blinkende røde tal på bundlinjen, og hvor selskabet for alvor får fart i salget af de to vigtige strategiske lægemidler, det biologiske lægemiddel Adtralza til behandling af eksem og det helt nye middel Anzupgo mod moderat til svær håndeksem.

Regnskabet for årets første kvartal tyder på, at 2025 rent faktisk bliver et vendepunkt. 

I hvert fald voksede salget med ni procent, når man tager højde for udviklingen i valutakurserne, til 3,3 milliarder kroner, mens driftsindtjeningen blev markant forbedret. Marginen på driftsindtjeningen (EBITDA-margin) blev således på 16 procent i første kvartal i år mod otte procent i samme kvartal sidste år. 

Nye midler mod eksem er vækstmotor

I tallene for driftsindtjeningen er det engangsbeløb på næsten 1,8 milliarder kroner, som Leo Pharma modtog i januar i år for en opsigtsvækkende partnerskabsaftale med amerikanske Gilead, ikke medregnet. 

Dermed lever Leo Pharma indtil videre op til de forventninger, som selskabet har opstillet for 2025. Leo Pharma forventer nemlig en salgsvækst på 6-9 procent og en EBITDA-margin – eksklusive opkøb og partnerskaber på 15-18 procent.

»Jeg er meget tilfreds med, at resultaterne i første kvartal bekræfter min forventning om, at vi kan fortsætte det momentum, vi opnåede i 2024, ind i 2025,« siger Christophe Bourdon.

Væksten i salget var især drevet af de to strategisk vigtige nye lægemidler til behandling af børneeksem og håndeksem. 

»Vi har sat en ambition om, at vi skal drive væksten med vores strategiske brandprodukter, og første kvartal i år markerer første gang, hvor vi kan sige, at vi har flere strategiske brandprodukter på markedet, nemlig Adtralza og Anzupgo. Det er jeg meget tilfreds med,« siger Christophe Bourdon.

Han kalder de to lægemidler for Leo Pharmas »vækstmotor«.

I Nordamerika, der omfatter USA og Canada, er det Adtralza, der har trukket væksten op. 

Her voksede salget med 45 procent i første kvartal. Til sammenligning var væksten i Nordamerika 35 procent i hele 2024.

Ser fortsat store muligheder i USA

Første kvartalsregnskab kommer på et tidspunkt, hvor der er blæst om medicinalindustrien i USA. Præsident Donald Trump underskrev mandag et dekret, som skal tvinge medicinalindustrien til at sænke priserne i USA.

 Samtidig rumler trusler om at indføre told på medicinimport fra udlandet, og da Leo Pharma ikke har produktion i USA, kan det ramme selskabet. 

Og endelig sker der i øjeblikket store forandringer i den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, som potentielt kan få betydning for godkendelse af ny medicin. Leo Pharma har i øjeblikket en ansøgning om godkendelse af behandlingen for håndeksem liggende i FDA, der ventes at træffe en afgørelse i andet halvår af 2025. 

»Vi hører spørgsmål om toldsatser, FDA og referencepriser. Men jeg er fortsat overbevist om, at USA er et land, hvor der er store uopfyldte medicinske behov inden for dermatologi,« siger Christophe Bourdon. 

Ifølge Bourdon er dialogen med FDA om godkendelsen af midlet mod håndeksem »gør fremskridt«.

»Der er ingen anden behandling af kronisk håndeksem i dag i USA, så jeg ser stadig store muligheder for en virksomhed som Leo Pharma for at bringe ny innovation til det amerikanske marked,« siger Christophe Bourdon.

Eksem-medicin slipper uden om told

Når det gælder behandlingen af den form for eksem, vi herhjemme kender som »børneeksem«, men som også rammer voksne, ser Christophe Bourdon også store muligheder. Kun ti procent af de amerikanere, som i dag lider af eksem, bliver behandlet med biologiske lægemidler. Så der er masser af plads til vækst, ifølge Christophe Bourdon. 

Når det gælder told, så har selskabet seks fabrikker, som alle er placeret i Europa. De producerer enten forskellige former for salver for Leo Pharma eller det blodfortyndende middel Innohep.

Leo Pharmas vigtigste lægemiddel til det amerikanske marked, Adtralza, bliver dog produceret i USA hos en ekstern samarbejdspartner. Derfor er der ikke behov for at sende Adtralza fra Europa til USA – og derfor ingen sammenstød med potentielle toldbarrierer, forklarer Christophe Bourdon.

»Så vi står godt i den kommende tid,« siger han.

Når det gælder Trumps prisdekret, afventer Christophe Bourdon at finde ud af, hvad dekretet rent faktisk betyder. 

»Men jeg ser ingen grund til at ændre vores strategi om at arbejde for at bringe mere innovation (nye lægemidler, red.) til det amerikanske marked,« siger Bourdon.

Leo Pharmas største marked er dog fortsat Europa, som i første kvartal i år stod for 52 procent af Leo Pharmas samlede omsætning. Og her finder vi et lille, potentielt hår i suppen.

Det lille hår i suppen findes i Europa

For salget i Europa voksede kun med to procent i årets første kvartal mod syv procent i hele 2024. Ifølge kvartalsregnskabsmeddelelsen skyldes den beskedne salgsvækst primært det franske marked, som hænger lidt i bremsen.

Igen er det salget af eksembehandling Adtralza, der driver væksten, mens Anzupgo mod håndeksem er godt i gang med at blive lanceret i Europa. Medicinen blev lanceret i Tyskland og Danmark sidste år, og lanceringerne fortsætter.

»Medicinen er nu tilgængelig på fem markeder i Europa, og vi får meget positive tilbagemeldinger både fra patienter og læger,« fortæller Christophe Bourdon. 

Om den aftagende salgsvækst i Europa i første kvartal har været medvirkende vides ikke, men i hvert fald har Christophe Bourdon besluttet, at rykke rundt på brikkerne i topledelsen ved at fyre to koncerndirektører, den ene med ansvar for salget i blandt andet Europa, og den anden med ansvar for udvikling af nye produkter.

Til gengæld har han, som Berlingske omtalte tirsdag, hyret Novo Nordisks direktør for fedmeområdet, Frederik Kier, ind som ny koncerndirektør med ansvar for den internationale forretning, der ligger uden for USA.

»Vi har nu nået et afgørende tidspunkt, hvor vi har brug for at skærpe vores kommercielle setup og styrke vores udviklingsorganisation for at nå vores ambitiøse mål,« sagde Christophe Bourdon til Berlingske i forbindelse med tirsdagens ledelsesændringer.

62 milliarder skattekroner.

Det svarer cirka til regningen for to minksager. Cirka til prisen for den halve oprustning af dansk forsvar inden 2033. Og er præcis beløbet, regeringen er klar til at bruge på at fordoble produktionen af dansk havvind.

Men planen om statsstøttet havvind er langtfra skudsikker, og den vil sandsynligvis skade udbygningen af grøn strøm på land.

Det fremgår af notater fra Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Berlingske er i besiddelse af.

De nye oplysninger får kritik fra blandt andet Eurowind Energy, en af Danmarks største udviklere af vindmølleparker på land.

»Vi og vores kolleger får meget svært ved at lave business cases fra nu og til 2032. Vores projekter betaler sig typisk hjem efter femten år, og hvem tør lave noget, når der kommer så meget billig strøm i land om syv år?«

Det siger Joachim Steenstrup, strategichef i Eurowind Energy, med henvisning til, at regeringen vil have de statsstøttede havvindmølleparker i drift i 2032.

Notaterne fra ministeriet bekræfter også hans frygt for, at regeringen er villig til at »give kniven« til energiaktørerne på land for at få vindmøller til havs.

Søges: Massiv stigning i elforbrug

I december og januar berettede klimaminister Lars Aagaard (M) ad flere omgange, at danmarkshistoriens største udbud af havvind på seks gigawatt måtte skrottes, da ingen aktører bød sig til.

Det kunne ganske enkelt ikke betale sig, og siden har SVM-regeringen foretaget en markant kovending i spørgsmålet om statsstøttet havvind.

En bred forligskreds forhandler nu om et revideret udbud, hvor statsstøtte for op mod 62 milliarder kroner indgik i regeringens udspil.

Og i nye notater fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt til forligspartierne fremgår følgende oplysninger om havvindudbuddet:

• Danmarks elforbrug ventes at fordobles fra 2022 til 2035, men hvis tre gigawatt havvind skal være rentabelt på markedsvilkår, skal der ske yderligere »meget store stigninger i elprisen og elforbruget« – omtrent svarende til det årlige elforbrug fra fem-ti millioner elbiler.
• Tre gigawatt statsstøttet havvind »forventes« at presse elpriserne ned og ramme udviklerne på land. Et forsigtigt skøn er, at det i 2035 vil kunne sænke elpriserne fra sol- og landvindenergi med mindst ti procent. 

• De lavere elpriser kan dog føre til øget elektrificering, der kan føre til øget efterspørgsel, der igen kan føre til stigende priser og mindske de negative effekter for de grønne aktører på land. Det kaldes et »potentielt« scenario og er det, man håber på vil ske.

En tilståelsessag præget af ønsketænkning

Der har allerede lydt hård kritik fra aktører som Eurowind Energy og European Energy, der primært har projekter på land.

De har netop påpeget, at statsstøttet – og billigere – strøm fra havvind ville undergrave forretningsgrundlaget for solcelle- og vindmølleparker på land.

Senere meldte konsulenthuset Kraka Economics sig på banen med udsagn om, at statsstøttet udbygning på havet slet ikke er nødvendig på nuværende tidspunkt.

Joachim Steenstrup fra Eurowind Energy siger nu, at ministeriets antagelser om de positive effekter ved at støtte havvind med mange milliarder kroner hviler på »ønsketænkning«.

»Når man skriver, at en fordobling i elforbruget ikke er nok, og at man derudover skal lade fem-ti millioner elbiler op, for at den er hjemme, så er det ønsketænkning,« siger han.

Han betragter også notatet som en »tilståelsessag« fra ministeriet i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt statsstøttet havvind vil undergrave forretningen for grønne energiproducenter på land.

»Der er ikke mange projekter med en margin på over ti procent.«

Hvad siger det her dig?

»At regeringen er parat til at give kniven til VE (vedvarende energi, red.) på land for at rejse havvind.«

Men kan der ikke være rationale i antagelserne, ministeriet lægger til grund?

»Nej, det er ønsketænkning. En så massiv stigning i efterspørgslen vil også kræve, at man trækker i andre håndtag,« siger Joachim Steenstrup.

»Hvis din elregning er en pizza, så er den rene elpris fra forbrugeren kun ét slice af pizzaen. Resten er tariffer og afgifter. Statsstøttet havvind vil gøre en stor forskel for producenten og en lille forskel for forbrugeren.«

LA er ude: »Det nytter ikke noget«

Liberal Alliance valgte tirsdag at trække sig fra forhandlingerne om det nye udbud.

Det siger partiets klimaordfører, Steffen Frølund, der mener, at det har været svært at præge regeringens linje.

»Når man gør det på den måde, fortrænger man direkte anden grøn energi fra markedet. Det er noget, der mere eller mindre tilstås i de notater, vi har fået,« siger han.

»Meningen er, at vi skal have mere grøn energi og elektrificere samfundet. Det nytter ikke noget, at vi gør investeringsrammerne så ustabile, at folk, der allerede har lagt hånden på kogepladen, får ødelagt deres business cases.«

Også De Konservative er ifølge energiordfører Dina Raabjerg »selvfølgelig bekymrede« over udsigterne. Men selvom SVM-regeringen selv kan danne flertal, har de valgt at blive i forhandlingerne.

»Vi har en tradition for brede forlig på klimaområdet, så det går jeg ud fra, at ministeren stadig arbejder for,« siger hun.

Regeringen »ønsker« mere havvind

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) kommentarer til denne artikel er sparsomme:

»Danmark har brug for mere grøn strøm, og regeringen ønsker, at vi skal have mere havvind. Det er dét, vi forhandler videre om, med de partier, der deler den ambition. Af respekt for det forhandlingsrum, så har jeg ikke yderligere kommentarer for nu,« udtaler han i et skriftligt svar.

Tilbage hos Eurowind Energy har Joachim Steenstrup svært ved at forstå, præcis hvorfor regeringen antageligt er så forhippet på at bygge mere havvind netop nu.

Han har dog et gæt.

»Udefra virker det, som om man har lovet Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen, red.), at der skal komme noget strøm fra Nordsøen, og så skal der dæleme også leveres på det,« siger Joachim Steenstrup.

»… og så støtter man jo arbejdspladserne i en industri, der har det dårligt.«

Kampen om at finde og levere oplysninger fra internettet har de seneste 12 måneder taget en dramatisk drejning, som kan ændre helt på, hvordan vi alle orienterer os – og hvad vi får at vide.

De traditionelle søgemaskiner med Googles som den næsten altdominerende er stadigt voldsommere udfordret af kunstig intelligens, som indsamler og opsummerer den viden, som den finder. Dermed skal man ikke selv klikke på en stribe link for at finde de oplysninger, man leder efter.

ChatGPT, som nok er den bedst kendte kunstige intelligens, åbnede i oktober 2024 sin egen søgemaskine. Meta/Facebook-koncernen har tilsvarende lanceret alternativer til Google, og Google forsøger nu med sin egen kunstige intelligens, Gemini, indbygget i sin søgemaskine at holde på brugerne og dermed sine indtægter.

Truer kerneforretningen

Der findes utallige andre søgemaskiner, også dem, der vægter privatlivets fred meget højt som for eksempel Startpage, DuckDuckGo og Ecosia. 

Alligevel bliver omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i Danmark og resten af verden foretaget gennem Google.

Googles søgemaskine er kernen i hele internetgigantens forretning. Det er her, Google tjener store penge, fordi søgemaskinen skaffer Google detaljeret viden om brugerne – en viden, som sammen med alle i øvrigt indsamlede data om brugerne af Googles mange andre tjenester anvendes til at sælge særdeles målrettede annoncer.

Derfor betaler Google også gerne ærkerivalen Apple 20 milliarder dollar (134 milliarder kroner) om året for at være standardsøgemaskine i Apples internetbrowser Safari.

Googles »AI-overblik« kan endnu ikke bruges i Danmark, men hos Google blinker alle røde advarselslamper. Giganten er udmærket klar over, at kunstig intelligens er ved at æde sig ind på den hidtidige guldgrube.

Derfor har Google indbygget sin egen Gemini-intelligens, som mange mobiltelefonejere kender fra især Samsungs nye telefoner, i sin søgemaskine.

I stedet for at indtaste søgeord og få leveret en stribe link til sider på nettet, som Google finder mest relevante, kan man bruge Gemini i »AI-overblik« til at sammenskrive et resumé af den viden, som man søger efter.

Man skal altså ikke længere klikke på de enkelte link og læse siderne igennem. Teknologien sammenskriver den viden, som den – ud fra, hvad den er programmeret til – finder, og præsenterer den i kortfattet prosaform som læsetekst.

I søgelyset i EU

EUs konkurrencemyndigheder satte i april søgelyset på den nye overbliksfunktion fra Google. Fokus er på, om den overtræder de nye, skærpede regler for teknologigiganterne (forordningen om digitale markeder, DMA, som trådte i kraft i maj 2023), EUs ophavsretsdirektiv og andre EU-regler ved at gå på strandhugst efter oplysninger og data i artikler, som nyhedsmedier har publiceret på nettet.

Foreløbig er der tale om en indledende undersøgelse. Først senere besluttes det, om der skal gribes ind.

»AI-overblik« blev lanceret i USA i maj 2024 og blev i august 2024 desuden åbnet i Storbritannien, Indien, Japan, Brasilien, Mexico og Indonesien.

Google lancerede først i marts 2025 – ni måneder efter premieren – »AI-overblik« i en række europæiske lande, nemlig Irland, Belgien, Tyskland, Østrig, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Schweiz. Man er bange for at rende ind i juridiske problemer med EUs og flere EU-landes endnu skrappere regler.

Allerede i september 2024 gjorde de danske mediers brancheorganisation, Danske Medier, opmærksom på, at Google ikke har tilladelse til at anvende deres indhold, hvorfor Google ikke kan lancere søgeværktøjet i Danmark.

»Techvirksomhederne har gang på gang vist en fundamental mangel på respekt for gældende lov, så i et forsøg på at gøre reglerne helt klare for Google, har vi officielt meddelt dem, at de – for så vidt angår medieindhold – ikke kan lancere ai-søgeværktøjet i Danmark,« sagde administrerende direktør Dicle Duran Nielsen dengang.

Danske Medier kalder det også ifølge Politiken »skræmmende for demokratiet«, for man kan ikke vurdere, om oplysningerne »er sande eller falske«. Derfor har organisationen onsdag foretræde for Folketingets Kulturudvalg, hvor den vil forsøge at overbevise politikerne om, at de skal gribe ind mod Google.

Britiske aviser som Mail Online har offentligt klaget over, at de oplever markant færre klik fra onlinesøgeresultater, når Google viser et resumé skabt med kunstig intelligens.

Apple: Første fald i internetsøgninger

I den igangværende retssag i USA, hvor det amerikanske justitsministerium har sagsøgt Google for at være et monopol, fortalte topchefen for Apples tjenester, Eddy Cue, i sidste uge, at antallet af internetsøgninger gennem Apples Safari-browser for første gang faldt i april.

Brugerne anvender i stigende omfang kunstig intelligens som amerikanske ChatGPT, Googles egen Gemini eller franske Mistral til at søge efter oplysninger og skaffe svar.

Det har fået Apple til at overveje at tilbyde Safari-brugerne at bruge kunstig intelligens som alternativ til at søge gennem Googles søgemaskine.

En nylig undersøgelse, som softwareproducenten SE Ranking, der arbejder med viden om søgemaskiner, har foretaget, viser, at »AI-overblik« meget ofte linker tilbage til Google og dermed bidrager til den indhegning, som Google forsøger at sætte op omkring brugerne for at sikre sig, at de bliver længere hos Google.

43 procent af de svar, som »AI-overblik« giver brugerne i fem amerikanske delstater, rummer link, der sender brugerne til Googles søgeresultater. Hvert svarresumé indeholder typisk fire-seks link til Google.

Undersøgelsen bygger på en analyse af lige over 100.000 nøgleord. Google.com er den oftest citerede netadresse i overblikkene. Google optræder i omkring 44 procent af alle resumeerne, betydeligt oftere end de næstmest citerede kilder, som er YouTube, Reddit, Quora og Wikipedia, der optræder i omkring 13 procent.

God eftermiddag og velkommen til onsdagens update fra Berlingskes Business-redaktion.

Vi springer lige ud i det.

#1 – Brøndby-fans kritiserer valg af sponsor

Tirsdag annoncerede Brøndby IF en treårig aftale med bettingfirmaet Betano, som fra sommeren 2025 bliver hovedpartner og trøjesponsor for fodboldklubben.

Men allerede nu møder beslutningen ifølge Ritzau kritik.

På sin hjemmeside skriver Brøndby IFs fanafdeling således:

»Upåagtet at spilindustrien er en lovlig industri, som er underlagt en vis regulering, ser fanafdelingen med stor skepsis på klubbens nye hovedpartner. Vi havde med andre ord håbet, det ville være muligt for klubben at tiltrække en hovedpartner, som ikke var engageret i spilindustrien.«

#2 – Ekspert revser kapitalforvalter efter politianmeldelse

I sidste uge meldte Finanstilsynet to underselskaber til solenergifirmaet Obton til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Ifølge tilsynet har de to underselskaber, Obton Forvaltning og Koncenton, handlet imod investorernes interesser.

Til Børsen kalder bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet sagen for »et enormt tillidsbrud«.

»Selskaberne skriver på den ene side i deres salgsmaterialer, at de er godkendt af Finanstilsynet, men når tilsynet kommer og kigger, så lever de ikke op til det, man som professionel investor godt ved, man skal leve op til,« siger han.

#3 – Danske virksomheder skruer ned for tempoet i USA

Interesseorganisationen DI har taget temperaturen på 544 danske virksomheders lyst til at engagere sig i USA.

Og målingen viser groft sagt, at de store skruer ned for tempoet, mens de små bremser helt op.

Det skriver Finans.

Ifølge mediet bryder det med tendensen gennem flere år, hvor det amerikanske marked er blevet foretrukket, når virksomheder har ønsket at øge deres økonomiske engagement.

»Det er ikke noget, som vi har set tidligere, og det viser også, at det handelsklima, der er skabt mellem Europa og USA, er så uoverskueligt for virksomhederne, at de vælger at bruge deres penge et andet sted,« siger Lukas A. Lausen, chef for DIs afdeling for global handel og investering.

Tre skud fra Berlingske Business

A: Topdirektør: Kæmpe sparerunde i bilgigant er ikke nok

De første 7.000 ansatte har allerede forladt den tyske bilgigant Volkswagen som led i historisk store nedskæringer i en svær tid.

Spareplanen risikerer dog ikke at være nok, advarer koncernens finansdirektør.

Fords ansatte i Europa nedlægger arbejdet, og Nissan skal af med 20.000 ansatte.

Læs artiklen her.

B: Elbilsalget skyder i vejret verden over – men i USA falder det

Det globale salg af elbiler steg med 29 procent i april trods toldkrigen.

Der er dog store geografiske forskelle på salget. Mens der var stabil vækst i både Kina og Europa, oplevede Nordamerika det første fald siden september 2024, viser de nyeste tal fra analysefirmaet Rho Motion, der følger markedet tæt.

Læs artiklen her.

C: Amerikansk gigant skal fyre 6.000 ansatte

Endnu en teknologigigant indleder nu en fyringsrunde, når Microsoft slanker koncernen med 6.000 ansatte – svarende til tre procent af den samlede medarbejderstyrke.

De 6.000 stillinger skal findes overalt i Microsoft, herunder på de internationale kontorer og i fuldtejede datterselskaber som LinkedIn.

Læs artiklen her.

Hos det danske nedrivningsfirma Tscherning har man slået sig stort op på arbejdet for at mindske sin egen og branchens klimapåvirkning. Firmaet ser det som sin »vigtigste opgave at opføre sig ansvarligt«.

»Og det gælder også på det menneskelige plan,« står der på Tschernings hjemmeside. 

Elbilproducenten Tesla er for mange blevet antitesen til netop de værdier, fordi virksomhedens stifter, Elon Musk er hoppet – med hovedet først – ned i Trump-administrationens arbejde for at gøre »America Great Again«.

For Søren Tscherning, der er administrerende direktør i Tscherning, strider det ideelle verdensbillede hos Musk og Trump så meget mod hans og virksomhedens værdier om ordentlighed, åbenhed og fokus på grøn omstilling, at direktøren følte sig nødsaget til at gøre noget.

Derfor har virksomheden netop kørt sine ti velfungerende, leasede Tesla-biler tilbage, hvor de kom fra og fået en 30 sekunder lang video med dronebilleder og fastklæbet »Tscherning«-logo ud af det. 

Videoen er slået op på virksomhedens og den administrerende direktørs Linkedin-profil – til en tekst om, hvorfor man har valgt at aflevere nøglerne til sine Tesla-firmabiler-firmabiler. 

»Vi ønsker ikke at blive associeret med de værdier og den politiske retning, der i øjeblikket følger med Tesla-mærket,« skriver virksomheden blandt andet. Det mødes med stor respekt af mange af de mange tusinde, der har været inde og se på opslaget.

På den anden side studser nogen over, om der er bæredygtighed i at sende velfungerende biler tilbage, mens andre kalder det »overfladisk symbolpolitik« og en »reklamekampagne«.

Afstandtagen og god reklame

Adspurgt, hvorfor man i Tscherning så det nødvendigt at få produceret en hel video, hvis det blot drejede sig om at skifte et mindre antal biler ud på grund af et værdisæt i virksomheden, er svaret todelt:

»Det er jo heller ikke nødvendigt. Det er jo bare min egen lille protestbevægelse, jeg har lavet. Jeg er ikke så meget til at stå inde på Rådhuspladsen med et skilt, så det var, hvad jeg kunne finde på,« forklarer han.

Ud over at Tscherning »selvfølgelig« også skal have en forretning til at løbe rundt, er de i virksomheden »meget værdidrevne i alt, hvad vi gør,« siger Søren Tscherning.

»Det er jo i gåseøjne bare det, vi også viser ved det her. At vi faktisk har nogle holdninger til verden omkring os.«

Så det er også for at markere jer selv som firma?

»Ja, det er det jo. Altså, det er jo for at vise, hvad jeg og vi står for. Men reaktionerne er løbet lidt mere løbsk, end jeg lige regnede med.«

Tscherning er som før nævnt en dansk nedrivningsvirksomhed. Til spørgsmålet om, hvorfor virksomheden har brug for offentligt at have en holdning til biler og amerikansk politik, vender Søren Tscherning tilbage til det samme todelte motiv.

»Det har vi heller ikke brug for, men det har jeg brug for personligt. Bare at jeg er et menneske ligesom alle andre mennesker, og det er jo det værktøj, jeg har til at protestere med.«

Og så kan han også fortælle sine medarbejdere og kunder, at det er det, han står for, fortæller han.

Der lægges heller ikke skjul på, at den personlige indignation har stået over klimamæssige, økonomiske og »fornuftmæssige« argumenter.

»Så der er jo masser af dilemmaer, som ikke flugter. Det føles bare godt for mig. Og de medarbejdere, der er tæt på mig, synes også, at det er det rigtige at gøre.«

Selv anslår han, at virksomheden kommer til at betale i omegnen af en million kroner i bøder for ikke at lade firmabilernes leasingperiode løbe ud. 

Men det vil han hellere end at blive associeret med et verdenssyn, der i hans øjne er »uhyggeligt« og som han mener, at Tesla er kommet til at symbolisere.

Det står endnu uklart, hvad de tilbagesendte Tesla-firmabiler skal byttes ud med – det er heller ikke ham, der står for det, forklarer Søren Tscherning. Han har bare stillet ét krav; de skal være europæiske.